Taler for første gang om tabet

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>På Dronning Margrethes fødselsdag - 16. april i år - forsvandt det absolut største fyrtårn i dansk erhvervsliv.
 
Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller gik fra borde 98 år gammel og blev begravet i overværelse af fem statsministre og den kongelige familie.

Lige siden har Mærsk-familien holdt lav profil, men nu bryder ’hovedarvingen’ tavsheden og udtaler sig til BT.

Mærsk 21 april


Maersk


Selv om Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla er skibsrederens yngste barn, så er det hende, der har taget de tungeste poster på sine skuldre efter sin fars død.

- Jeg er stadig i sorg efter min far, siger hun til BT.

Sådan lyder de første offentlige ord fra den 63-årige Mærsk-dronning.

Ordene falder stort set samtidig med, A.P. Møller-Mærsk afskediger 400 af koncernens medarbejdere.

Hr. Møllers kontor i Mærsk-hovedkvareret på Esplananden står stadig uberørt hen, lige som hans villa i Charlottenlund, men intet er som i gamle dage på Esplanaden.

Ledestjernen slukket

Medarbejderne kan ikke længere finde inspiration til ekstra arbejdsenergi i at se Hr. Møller tage trappen, mens det lader til, at Ane Uggla tager bagindgangen.

- Jeg er sådan set ikke sky, men jeg holder en linje i øjeblikket, og det kan være, at det ændrer sig hen ad vejen. Det er sådan, at jeg stadig er i sorg efter min far, og det påvirker mig selvfølgelig, siger Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla til BT.





Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla beskrives som flittig, intelligent og meget bevidst om sin position som øverst ansvarlig for fonden, der bestemmer, hvad der skal ske med A. P. Møller Mærsk A/S.

- Hun er en meget klog, lidt tilbageholden, men sikker person. Hun er som hele familien forpligtet på, hvad de har fået betroet, siger Claus Harms, der som ven og tidligere provst, stod for Mærsk Mc-Kinney Møllers begravelse tilbage i april måned i år.

Køb BT onsdag og læs mere om Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla og A.P. Møller - Mærsk. Du kan også købe e-avisen her eller købe de tre sider med historien i BT Plus her.