Det kan ende lykkeligt for Masho

Børnepsykologer vurderer, at den etiopiske adoptivpige Masho kan få en lykkelig fremtid i både Danmark og i Etiopien. En grundig psykologfaglig vurdering skal afgøre, hvad der er bedst for hende.

Ville Masho have det bedre hos sine biologiske forældre i Etiopien? Det spørgsmål har floreret blandt både politikere, organisationer og de seere, der fulgte med i den ulykkelige adoption af den fireårige pige til et dansk par i TV 2-dokumentaren »Adoptionens pris«.

Venstre og Dansk Folkeparti vil sende Masho tilbage til sine biologiske forældre, da hun efter en problematisk tid hos sine adoptivforældre er endt på et dansk børnehjem, hvor hun er i dag, nu ni år gammel, men det er ikke lige sådan at vurdere, hvor hun vil få den bedste fremtid, siger flere børnepsykologer. Men den kan godt blive lykkelig, uanset om hun bliver i Danmark eller kommer til Etiopien.

- Børn kan overkomme selv meget dybe tragedier. Der er nogen, der klarer sig igennem noget, man skulle tro, var fuldstændig uoverkommeligt. Så selvom den lille pige på alle måder er spundet ind i ulykkelighed, er det ikke udelukket, at hun på den lange bane kan få et lykkeligt liv, siger børnepsykolog ved Børnepsykologisk Rådgivning Søren Friis Smith.

Ifølge ham er det oplagt, at mange vil synes, at Masho skal sendes hjem til sine biologiske forældre, der i dokumentaren fremstår kærlige og omsorgsfulde.

- Det er klart, at det er den første tanke, der slår ned i en. Det er forbundet med sund fornuft at se på, at der er nogle mennesker i denne verden, der elsker det her barn, og så skal hun da bo hos dem. Det bør bestemt også undersøges, om det er en mulighed, siger Søren Friis Smith.

Børnepsykologen understreger, at han ikke ud fra en dokumentar konkret kan vurdere, hvad der er bedst for Masho - det skal der en grundig psykologfaglig vurdering til. Han bakkes op af psykolog i Red Barnet Kuno Sørensen.

- Børn kan godt knytte sig til en tilværelse, selvom de har tilknytningsforstyrrelser i forhold til mennesker. De kan godt føle sig trygge i en hverdag og en struktur, de har opbygget et kendskab til, og som de føler, de kan bevæge sig rundt i og aflæse signalerne fra. Det kan godt være, at de år, hun har haft i Danmark, har haft så stor følelsesmæssig betydning for hende, at det trods alt er der, hun føler sig mest hjemme, siger han.

Men Mashos tilhørsforhold afhænger også af, hvor meget hun kan huske fra de første fire år i sit liv.

- Umiddelbart vil jeg tro, at hun sagtens kan huske en del, især fordi det drejer sig om så forskellige kontekster og sammenhænge, hun har været i. Hvis hendes liv i Etiopien er forbundet med positive, trygge og varme oplevelser og erindringer, så kan det være, at det er der, hun føler sig mest knyttet til. Hvis det ikke er tilfældet, vil det kunne udløse frygt og angst at skulle tilbage til noget, hun har bygget negative følelser op omkring, siger Kuno Sørensen.

Både Enhedslistens socialordfører Pernille Skipper, socialminister Karen Hækkerup (S) og formand for Danske Familieadvokater Helle Larsen bakker de to psykologer op i, at det er op til eksperter at vurdere, hvad der er bedst for Masho.

Læs også: