Når 26-årige Cecilie L. trækker i skolepigeuniformen og yder en omgang blid pirringsbondage tager hun sig godt betalt. En time, hvor bondage, fetich, tao-tantra og andre sexformer står på programmet, koster 1.800 kroner.
Men ude i kulissen venter en alfons, der indkasserer over halvdelen af pengene.
Det er imidlertid hverken rockere eller kriminelle indvandrerbander, der ryster penge ud af den 162 cm høje massagepige. Det er staten.
Af de 1.800 kroner, Cecilie tjener, går 25 pct. til moms. Af de tilbageværende 1.440 kroner betaler hun 40 pct. i skat. Dermed er der 864 kroner tilbage, som Cecilie får lov til at beholde.
De resterende 936 kroner går til Familien Danmarks fælleskasse. Dermed skal hun tage dobbelt så mange kunder, for at tjene de samme penge.
- Jeg har ikke noget imod at betale skat, for jeg er en del af samfundet lige som alle mulige andre. Men jeg har det dårligt med, at nogle af de penge, jeg betaler, bliver brugt til at lave razziaer og kampagner mod mit fag og mine kunder, siger Cecilie L.
Jagten på rufferne
I Danmark er det lovligt at tjene penge som prostitueret, men det er ulovligt at tjene penge på andres prostitution. Derfor foretager politi og Skat jævnligt razziaer mod bordeller og bollerum for at knalde de såkaldte ruffere.
Rufferiloven skal beskytte de prostituerede mod pengegriske bagmænd, men ifølge Sexarbejdernes Landsforbund gør den det snarere svært for prostituerede at arbejde legalt. Eksempelvis er det uklart, om løn til fotografer, telefondamer og chauffører betragtes som rufferi og om deres løn kan trækkes fra i skat.
Svært at få en revisor
- Vi ved aldrig, om politiet kommer efter os. Det er en af grundene til, at det er uattraktivt at lade sig momsregistrere. Der findes ingen retningslinjer, så vi må sjusse os frem til, hvordan tingene skal gøres. Jeg har været heldig at finde en revisor, der gerne ville arbejde med mig, fordi jeg også er forfatter, men for andre kan det være meget svært, siger Cecilie, der selv har oplevet at få besøg af politiet, mens hun havde besøg af en klient.
Hun ønsker ikke at oplyse, hvor meget hun samlet betaler i Skat om året, men hun siger, at det svarer til hvad en dansker med et almindeligt lønnet job betaler.
