Først mistede Richard Engelbrecht sin far, nu mærker han på egen krop konsekvenser af privat hjemmepleje.
Richard Engelbrecht fandt i 2014 sin 90-årige far liggende på gulvet i stuen i blod og opkast. Han havde ligget der i to døgn, men hjemmeplejen var bare gået igen, fordi faderen ikke havde åbnet døren. I dag modtager Richard Engelbrecht (44) selv praktisk hjælp en time hver 14. dag fra et privat firma.
»Det er jo grotesk. Der er kommet folk ind ad døren, som ikke har sat sig ind i, hvad mine behov er. I stedet kommer de ind med plasticsko på og spørger ’hvad skal jeg lave’. Det kan være temmelig anstrengende hele tiden at skulle forholde sig til nye mennesker. De overholder ikke aftalerne, man må sidde og vente i mange timer og får en svinsk behandling. Jeg kan føle mig helt skidt tilpas over det,« siger Richard Engelbrecht.
Han har kontakt til et netværk af mennesker, der modtager hjemmehjælp fra private firmaer og har kontakt med flere, der har været ansat i forskellige firmaer.
»Jeg har hørt om ansatte, der er blevet trynet og behandlet rigtig skidt i de her firmaer. Flere af dem har ikke overenskomst og ansætter folk på lavere timer, så de må have to ansættelser for at leve af det. Nu må det stoppe, der skal simpelthen ryddes op. Der sker jo intet, selvom man har ringet til kommunen og talt med deres personale,« siger Richard Engelbrecht.
Rystende arbejdsforhold
FOA genkender beskrivelsen fra de mange samtaler, de har haft med medlemmer, der er kommet i klemme ved ansættelse i de private firmaer de seneste år, fortæller Kirsten Normann (SF). Hun har selv siddet som lokal FOA-formand i Aarhus de sidste 13 år.
»Der er flere medarbejdere, som fortæller om arbejdsforhold, der har rystet mig. F.eks. at nøglen til borgernes hjem bliver lagt under en urtepotte, at informationer om borgerne ikke bliver givet videre på en ordentlig måde, og at kommunen ikke sikrer ordentlig kontrol. Når der hverken er kørelister, fælles journalisering eller overblik over, hvem kollegerne er, så er det svært at holde kontrol. Det er derfor, vi har set forfærdelige eksempler på, at borgere er blevet glemt et helt døgn.«
Men hvorfor har de ikke reageret før?
»Fordi de kun har bevaret deres ansættelse under forudsætning af tavshed. Derfor er det lukket land for offentligheden, hvordan hjemmeplejen fungerer, når private har opgaven. Og det bekymrer mig i høj grad. Det er tale om de svageste borgere som børn, ældre og psykiatriske patienter, der ikke selv er i stand til at formidle informationer om, hvordan det foregår,« siger Kirsten Normann.
