EM-klumme af Peter Sørensen
EM står over for de fire kvartfinaler. Jeg får, når jeg kigger ned over de fire kampe, øje på tre ret klare favoritter, og så får jeg øje på et opgør, der er så uforudsigeligt og åbent, at jeg umuligt kan sige, at det ene hold er større favorit end det andet. Jeg skal uddybe det hele her. For i denne klumme skal det handle om de fire kampe, der i den grad signalerer, at vi nu går ind i den afgørende fase af slutrunden.
Polen-Portugal
Det er i min bog to hold, der med en kvartfinale egentlig er kommet til det punkt, hvor de ikke burde komme længere, men i kraft af at fordelingen af holdene blev, som den blev, så kommer et af holdene altså et skridt videre, end de burde.
Jeg synes, det er tæt på umuligt at pege på en favorit i den kamp. Det er to hold, der begge er kendetegnet ved én meget stor profil. For Portugal er det Ronaldo, og for Polen er det Lewandowski. Det kan godt blive afgørende hvem af de to, der har den bedste kamp og vurderet på det, vi har set, synes jeg, at Ronaldo ser meget træt ud, hvorimod Lewandowski virker relativt stærk. Paradoksalt nok er det Ronaldo, der har leveret mål og assist, mens Lewandowski stadig har til gode at levere den del.
Det bliver afgørende, hvor meget Ronaldo har tilbage, men hvor meget han kan finde frem?
Det kunne meget nemt vise sig ikke at blive den mest sindsoprivende kvartfinale af dem, vi nu skal se. Begge hold vil forsøge at undgå blottelser og derved fokusere en del på det i håbet om, at man for Portugals vedkommende kan afgøre det med den individuelle klasse hos Ronaldo og Nani, mens Polen vil håbe, at Milik og Lewandowskis klasse kan gøre det.
Bliver det så 120 minutters ørkenvandring mod en straffesparkskonkurrence? Nej, det behøver det ikke. Portugal har for vane at komme til mange afslutninger, og begge hold har haft lange kampe i forrige runde. Det vil de gerne undgå igen. Jeg tror også, at begge hold oplever det som en lige kamp, hvor man bestemt har en mulighed for at vinde, men dermed selvfølgelig den samme iboende risiko for at tabe.
Mine procenter på kampen bliver: 50-50 – men måske med lidt større fidus til at polakkerne er lidt mere friske på deres profiler.
Wales-Belgien
Den måde, Wales er nået frem til kvartfinalen ved at vinde deres pulje, er for mig den største overraskelse i dette selskab. Wales har haft enormt betydningsfulde spillere i Gareth Bale og Aaron Ramsey – især Ramsey vil jeg sige. Han har måske været endnu bedre end Bale.
Der gemmer sig en mulighed for Wales i denne kamp. For Belgien giver mange chancer fra sig. Ungarn fik faktisk otte chancer i 1/8-finalen, og det er alt for mange. Wales vil være en langt farligere modstander for Belgien, fordi holdet er bedre defensivt og har kontraspillere i verdensklasse.
Belgien er dog min favorit, og jeg fastholder, hvad jeg også skrev i optakten til EM, at holdet har en af slutrundens tre-fire stærkeste trupper.
Men selv om det vandt 4-0 over Ungarn, mener jeg stadig, at der er meget uudnyttet potentiale i holdet.
De vinder på baggrund af, at de har så stor en individuel talentmasse, hvor især De Bruyne og Hazard er iøjnefaldende – ikke mindst i den seneste kamp. De vinder i langt højere grad i kraft af det, end at de enkelte spillere præsterer godt sammen.
Og det sidste er jo trænerens problem. Jeg kan slet ikke se, hvad Wilmots leverer af positive tiltag. Han er beriget med, at Herren har forsynet Belgien med så mange store spillere i samme generation. Han skal bare udtage dem og sætte dem sammen på en måde, så de bliver bedre af at være sammen med andre dygtige spillere, og det er han ikke lykkedes med.
Han kunne som minimum måske spille med et udgangspunkt, hvor man lod de offensive stjerner spille frit og finde ud af det selv og så sørge for, at defensiven hænger sammen, så det ikke koster dernede. Og det klarer han jo heller ikke. De efterlader ikke deres modstandere med få chancer. Der ser jeg ikke et trænerarbejde.
Min favoritvurdering hedder 65-35 til Belgien.
Tyskland-Italien
I modsætning til Belgien er de to hold i denne tredje kvartfinale netop kendetegnet ved, at de har stjerner og et kollektivt koncept med og uden bold, der virker. Det handler om pres og genpres, om etableret forsvar, løbemønstre og sammensætning af holdet i sin helhed.
Det er simpelthen de to dygtigste trænere, der mødes i denne kvartfinale.
Tyskland er min favorit. Jeg synes ellers, at Italien leverede en toppræstation ikke bare defensivt, men også fremad banen mod Spanien, men jeg kan ikke se, at Italien får lov at dominere på den måde mod Tyskland. Der er Tyskland dygtigere, de er bedre i deres pres, som Italien ikke bare får lov at spille rundt om, og de vil også være friskere, fordi de har haft en let vej indtil videre og oven i købet en fridag mere end Italien, der virkelig har skullet slide i det.
Tyskland kommer med profiler, der fungerer i et kollektiv. De har en god defensiv, og jeg tror, at de vil lykkes med at sidde på bolden.
Jeg noterer mig også, at Italien mod både Belgien i den første gruppekamp og mod Spanien ikke var uheldig med, at der ikke blev scoret mod dem i den sidste del af kampene. Jeg siger ikke, at deres sejre ikke var fortjente, det var de. Men de blev i begge kampe udfordret på at stå distancen og kom til at forsvare sig dybt til sidst, hvilket godt kunne have kostet mål imod.
Derfor har jeg Tyskland som 60-40-favorit.
Frankrig-Island
Island er selvfølgelig en fantastisk overraskelse. Men på et eller andet tidspunkt må vi også spørge, hvad de er så overraskende på baggrund af? Vi er selvfølgelig overraskede på baggrund af, at landet er så lille, som det er.
Men overraskelsen bør ikke længere være, at de kan komme og spille med, eller at de kan gå videre fra en gruppe med fire hold, hvor tre kom videre.
Det lå i kortene, da de lavede den egentlige overraskelse, nemlig at komme igennem kvalifikationen til EM ved at slutte over Tyrkiet og Holland – sidstnævnte slog man to gange. Dét var en overraskelse, og så var det selvfølgelig en enorm overraskelse, at Island kunne vinde over England – og endda vinde fortjent.
Der gemmer sig måske en mulighed for Island mod Frankrig, hvis deres defensiv kan fungere lige så godt som mod England, så de kan slå kontraer og satse på at lave noget på dødbolde. Og Frankrigs defensiv har altså ikke været noget at prale af.
Jeg har tidligere været efter Frankrig og Deschamps for ikke at hænge sammen som et hold, og det ser ud til at blive ved. Det er en offensiv, hvor jeg ikke kan få øje på, at spillerne beriger hinanden eller arbejder i tydelige mønstre.
Men individualisterne er bare så store, at jeg tror, det rækker i en kamp mod Island, som formentlig ikke bliver ved med at holde til det. De har været meget under pres i denne slutrunde, og det er de samme spillere, der spiller stort set hele tiden. Det slider.
Min favoritvurdering er 70-30 til Frankrig.
