En ung mand blev her til aften stukket ned i Viktoriagade, en sidegade til Istedgade. Den unge mand, der er af dansk oprindelse, blev stukket i ryggen, men var selv i stand til at ringe til politiet.

Han bliver i øjeblikket skannet på Rigshospitalet for at sikre, at han ikke har indre blødninger. Københavns Politi kan dog oplyse, at han er uden for livsfare.

Ofret har fortalt politiet, at han blev stukket ned af en 'narkotype', der formodentlig er fra Litauen. Gerningsmanden er omkring 35 år og bar en lysegrå trøje.

Københavns Politi fortæller desuden, at ofret ikke er meget for at snakke med politiet. Han har forklaret, at han godt kan klare sagen selv.