Det fyger med beskyldninger mod Madeleines forældre. deltag i debatten
Portugisisk politi, der leder efter lille Madeleine, har angiveligt fundet en kanyle på det værelse, hvorfra hun forsvandt.

Oplysningerne kom onsdag aften og er blot endnu et slag mod de hårdtramte forældre Gerry og Kate, der nu i 120 dage har lidt under savnet af deres datter.

For nålen skulle ifølge avisen Daily Express være fyldt ned sovemiddel.

Ifølge flere portugisiske medier arbejder politiet nu ud fra den teori, at forældrene, der begge er uddannet læger, har bedøvet deres tre børn for at få tid til at gå på tapas-restaurant, mens ungerne sov - dybt bedøvet.

Rygterne i medierne siger sågar også, at Kate og Gerry skulle have dræbt deres datter med en overdosis og selv skaffet liget af vejen.

Men det afviser en talsmand for parret dog på det groveste:

- Jeg kan kategorisk afvise, at McCanns havde kanyler og sovemiddel med på deres ferie. De bruger ikke sovemidler til deres børn. Denne historie er det rene vrøvl, den er falsk, lød det fra talsmanden sent onsdag aften.