Danmark brager på pinlig vis ud af VM!

I den sidste vind eller forsvind-kamp tog upåagtede Australien røven på Kasper Hjulmands tropper og vandt 1-0 på mål af Matthew Leckie.

Med nederlaget slutter Danmark det, der lignede en ferie-tur til Qatar med et point efter tre kampe mod Tunesien, Frankrig og Australien – med andre ord en sidsteplads.

Danmark 4-3-3

Den danske målmand må have det som forældre til små børn, der synes, det er det sjoveste i verden at tænde og slukke lyset i et rum. Det er ikke andet end irriterende! Således blev Kasper Schmeichel igen rasende på arrangørerne, da de kørte diskolys under hans opvarmning. Som i de tidligere kampe fik han skældt ud, varmet op, og så var han ellers klar til at levere i 45 minutter. Det var han ikke efter pausen, hvor han indledte anden halvleg med et give modstanderne et hjørnespark. Det var et forvarsel – afslutningen fra Leckie var ikke uden for hans rækkevidde.

 

Med surfbrættet under armen fes han op og ned ad flanken i jagten på at finde en australier, der ville med ham på stranden, men aussierne var på ingen måde interesserede i at invitere danskeren ud på andet end en ørkenvandring, og det sled Rasmus Nissen op. Han blev flået ud i pausen, men altså – Det manglede også 'Bah'.

I Simon Kjærs fravær er der større forventninger til Joachim Andersen, der ligesom resten af det danske landshold havde sine problemer og lossede bolden ud over sidelinjen på uforklarlig vis. Han skal heller aldrig kunne blive sat to gange i feltet af en australsk landsholdsspiller. Premier League-danskeren kæmpede sig godt tilbage, da de gules Leckie kom frem til sin chance, men han placerede sig desværre forkert, da det gjaldt.

Well done, mate! Tacklingerne kommer ikke på en måde, hvor de skærer græsset i banen op, eller en modstander ligger og forbløder, men når han elegant skærer foran sin modstander, inden han kan løbe alene ned mod kassen, kan man ikke andet end glæde sig over, at denne Barcelona-spiller er dansker. Helt klart Danmarks bedste.

På det utroligt stille stadion – trods 40.000 mennesker på lægterne – var det nemt at høre Højbjerg råbe 'gå nu frem' til Mæhle, som endelig fik vist sig lidt frem under VM. For han tog opfordringen fra holdkammeraten og løb lige ned i kænguruernes lomme. Desværre blev han dernede. Matthew Leckie skal aldrig have lov til at afslutte mellem benene dér.

DBUs kommunikationschef, Jakob Høyer, forsikrede tirsdag alle om, at der intet var galt i, at Pierre-Emile Højbjerg trods lovning på det modsatte var fraværende og blev erstattet af Jesper Lindstrøm på pressemødet. Men efter denne usædvanligt ringe præstation – med så mange dårlige beslutninger af den ellers så bundsolide midtbanekæmper – kan man alligevel ikke lade være med at spekulere i, om noget er galt med ham. Men hvad?

Blandt rigtig mange dårlige præstationer på Danmarks hold fik Mathias Jensen faktisk vist sig lidt frem. Det var fra hans fod, at de farlige pasninger – der åbner modstandernes forsvar – kom. Men der mangler bare det sidste, og når de rød-hvide drenge ikke kunne trænge igennem, måtte der ske noget. Det kostede den mand på midten med mindst anciennitet.

De lange afleveringer sad der – ja. Men hvad med resten? Danmarks stolthed har været helt fraværende i disse tre kampe, og han er slet ikke kommet frem til noget som helst. Det er ikke i spillet foran kæderne, at vi skal have Eriksen til at fungere. Nej, hvor har han været skuffende.

Den unge dansker var tilbage på holdet efter sine småskavanker mod Frankrig, og efter få minutter trak han et gult kort på sine nærmeste modstander, og den gode start fortsatte han i ... To minutter. I resten af tiden, han var på banen, inden han blev taget ud, var der ikke landsholdsniveau.

Du får ikke skønhed som Jørn Utzons mesterværk, men Martin Braithwaite formåede på sin egen energiske måde at skabe sit eget operahus mod gutterne fra Sydney. Men den fede dame var bare ikke dukket for at synge, og ingen af de gode og uselviske afleveringer til Mathias Jensen eller Andreas Skov Olsen gav fulde huse.

Hvis han dog bare havde scoret på den kæmpe chance, han fik i første halvleg – så havde han været sejere end Crocodile Dundee. Men ak. I en mareridtskamp for Danmark var han en af få, som gjorde de rigtige ting mod nogle spillere, der til daglig slet ikke konkurrerer på samme niveau som danskerne.

---

Skiftet ind efter pausen i stedet for Rasmus Nissen. Begyndte kampen med at losse bolden ud over sidelinjen, og man fik følelsen af, at den selvtillidsfyldte dansker fra Benfica også blev hevet med ned i sølet. Den følelse blev bekræftet.

Skiftet ind efter 60 minutter i stedet for Mathias Jensen. Hans form er desværre ikke til mere, fordi han ikke får spilletid i Brentford, og der blev igen ikke nogen forskel ved hans indskiftning.

Skiftet ind efter 60 minutter i stedet for Martin Braithwaite. Startede med at miste bolden. Det var symptomatisk for angriberens VM og sæson.

Skiftet ind efter 70 minutter i stedet for Joakim Mæhle. Uden for bedømmelse.

Skiftet ind efter 70 minutter i stedet for Andreas Skov Olsen. Uden for bedømmelse.

.

Den dårligste præstation under Kasper Hjulmands ledelse. Taktisk udmanøvreret af både Tunesien og nu også Australien, der ikke har en eneste spiller, som ville kunne gå ind i Danmarks startopstilling. Han har virket rådvild, og ingen af hans beslutninger virkede i dag. Danmark skabte ikke en eneste stor chance mod Australien – nummer 38 på verdensranglisten.