110.000.

Så mange kondomer blev der uddelt til vinter-OL i den sydkoreanske by Pyeongchang.

Men på trods af kombinationen af over 2000 unge atleter og de absurd mange kondomer, så var det ikke noget som den amerikanske skistjerne Lindsey Vonn vidste noget om.

Øverst i artiklen kan du se Lindsey Vonn i tårer efter sin bronzemedalje.

»Der var ikke noget for mig, det kan jeg sige. Du bliver nødt til at spørge en anden, der var heldig, fordi det var jeg ikke,« fortalte hun til en journalist fra det amerikanske medie TMZ, der ville vide, om alt den hype om sex til OL havde noget på sig.

Den canadiske snowboarder Mark McMorris var også imponeret af de mange kondomer til de vinterolympiske lege.

Der var så mange kondomer der, det var fucking sindssygt. Men folk var seriøse og prøvede at være så klar til at kunne præstere så godt som muligt. Jeg siger, at det er en ‘tør by’ - der er ingen alkohol.

Lindsey Vonn bliver i interviewet også spurgt til, hvordan fremtiden ser ud for hende. Og selvom den 33-årige skilegende ikke deltager ved OL i 2022, så har hun ikke tænkt sig at stoppe foreløbigt.

Læs også: Krig om Eriksen-holdkammerat: Barcelona vil ’snyde’ Manchester United

»Jeg skal stadig deltage i World Cup i et år eller to. Jeg har andre rekorder, jeg gerne vil slå og efter det, så må vi se,« siger Lindsey Vonn, der med sin bronzemedalje blev den ældste kvinde til at tage en Ol.medalje i alpint skiløb.

Også Mark McMorris kunne glæde sig over, at han vendte hjem fra Sydkorea med en bronzemedalje i bagagen.