Husker du børne/julefilmene 'Alene Hjemme'? Og har du nogensinde undret dig over, hvordan det gik for den stakkels dreng Kevin, der blev efterladt igen og igen. Svaret får du her.

I 1990 udkom 'Alene Hjemme', hvor barnestjernen Macaulay Culkin fik sit gennembrud som den efterladte dreng Kevin McCallister. To år efter kom efterfølgeren, der også havde Culkin i hovedrollen som den uheldige, men også meget opfindsomme dreng Kevin.

De fleste børn ville nok være en anelse påvirket af at blive efterladt alene hjemme og samtidig skulle slås med indbrudstyve. Og den tanke har skuespilleren/musikeren Jack Dishel leget lidt med i klippet, som du kan se i bunden af artiklen.

I videoen ':DRYVRS Ep. 1 "Just Me In The House By Myself" starring Macaulay Culkin' ser man Dishel spille en passager i en taxi og på forsædet sidder ingen andre end Macaulay Culkin, der dog hurtigt viser sig at spille Kevin McCallister. Og uden at røbe alt for meget, så har han det ikke så godt i dag.

Klippet blev udgivet 17. december, og det er allerede blevet set omkring 2,5 millioner gange på Youtube.