Det svenske politis efterretningstjeneste, Sápo, efterforsker en mordtrussel mod Sverigedemokraternas formand, Jimmie Åkesson, og hans søn.

Truslen, der er fremsat skriftligt, har spredt sig via nettet. Den indeholder flere tekster på arabisk samt et symbol for terrororganisationen Islamisk Stat, skriver den svenske avis Expressen.

»Vi håber, at det ikke er ægte - men vi afventer nu Säpos vurdering,« siger Sverigedemokraternas pressechef, Henrik Vinge, til avisen.

I brevet, der er skrevet på gebrokkent svensk, står der, at Jimmie Åkessons dage er talte.

Foto: Expressen
Vis mere

'Vi vil halshugge dig, hvis ikke du har trukket dig fra valget, inden ugen er omme. Stikker du halen mellem benene, vil du se os halshugge Nils,' hedder det i truslen.

Jimmie Åkessons fireårige søn hedder Nils.

I brevet citeres også en kendt propagandasang, som det såkaldte Islamisk Stat også bruger i flere videoer.

Säpo har indtil videre ikke kommenteret truslen.