Det var en noget usædvanlig opgave tyske betjente blev sendt ud på natten til tirsdag i byen Herne.

Naboer klagede over, at en hund gøede hele tiden hos en 66-årig mand klokken to om natten.

Den politiopgave var sådan set banal nok.

Men.

Bild skriver, at da betjentene nåede frem til huset, hørte de en mand stønne højlydt af smerter.

De brød døren op, og fandt manden liggende blødende på gulvet. 

Uden penis.

Manden var i akut livsfare og blev straks kørt på hospitalet.

Den manglende kropsdel er endnu ikke blevet fundet, og offeret har endnu ikke været i stand til at give nogle oplysninger.

Frank Lemanis er politikommissær hos politiet i Bochum.

Til Bild siger han:

»Manden er stadig lagt i kunstig koma af lægerne. Vi håber, at vi snart kan afhøre ham. En hypotese er selvfølgelig, at hunden, som er på størrelse med en Jack Russell Terrier, har bidt penis af og spist den. Såret kan også være et bidsår. Men et sexuheld eller en kriminel handling er også muligt.«

Politiet efterlyser nu vidner, som kan bringe lys over, hvad der er sket tirsdag nat i Herne.