LIBYEN: Islamisk Stat (IS) har dræbt fem journalister, der arbejdede for en libysk TV-station. Det siger en chef fra landets militær til Reuters.

De fem libyske journalister har været forsvundet siden august, da de forlod byen Tobruk i det nordøstlige Libyen for at rejse mod vest til byen Benghazi.

Ruten mellem de to byer går igennem byen Derna, der er kendt for at være et hjemsted for IS.

Ligene af de fem journalister er ifølge Libyens militær fundet uden for byen Bayda

IS har gjort sit indtog i Libyen, der har været præget af politiske stridigheder og kampe, efter diktatoren Muammar Gaddafi blev væltet i oktober 2011.

BNB