Edgar Killen, der var idømt 60 års fængsel for drab på aktivister i 1964, er død i et fængsel i Mississippi.

Mississippi. Edgar Ray Killen, et fremtrædende medlem af Ku Klux Klan i 1960'erne, er død i fængslet Mississippi State Penitentiary. Her afsonede han en dom på 60 år for drab på tre borgerrettighedsaktivister i 1964.

Drabene på de tre aktivister i Mississippi og efterforskningen af sagen blev i 1980 beskrevet i den Oscarvindende film "Mississippi Burning".

Killen døde torsdag. Han blev 92 år.

/ritzau/AP