»Ingen er i sikkerhed. Det er lige meget, om du er i dit hus eller på gaden.«
Sådan lyder det fra Khalid Abeedi, der bor i Khartoum i Sudan, der siden midten af april har været centrum for intense kampe mellem den sudanske hær og den paramilitære gruppe RSF.
Kampene har varet i mere end 23 dage og har dræbt hundredvis af civile og såret fere tusinde.
Flere hundredtusinder er flygtet, men Khalid Abeedi og hans familie er nogle af dem, der er blevet i hovedstaden.
»Vi har været uden elektricitet i mere end seks dage, men i aftes kom den tilbage. Vi er meget glade, fordi elektricitet er lig med vand. Vi har en elektrisk vandpumpe i bygningen, hvor vi opbevarer vandet i tanke,« fortæller Khalid Abeedi til B.T. over mobilen fra Sudan.
Red Barnet gik i april ud og fortalte, at de måtte stoppe deres arbejde flere steder i landet på grund af plyndringer af deres kontorer.
Khalid fortæller på samme måde om, hvordan det er blevet til et lovløst samfund uden myndigheder, lov og orden.
»De primære markeder er fuldstændig plyndret og ødelagt. Nogle af dem er brændt ned til grunden. Vi ved ikke, hvem der har gjort det, men flere taler om, at RSF startede kaosset. Derefter kommer banderne og de hjemløse, som ødelægger butikkerne og plyndrer dem,« siger han.
B.T. har været i kontakt med Khalid Abeedi siden midten af april, hvor kampene brød ud. Han fortæller, at situationen bliver værre dag for dag.
»Vi nærmer os langsomt helvede. Vi løber tør for primære fødevarer, fordi mange af virksomhederne er lukket ned, fordi de befinder sig i kampzonen.«
Læger uden Grænser gik ud på Twitter og advarede om, at 'Sundhedssituationen i hovedstaden i Sudan er katastrofal', og at 'I gaderne hober skrald sig op, og der mangler rent vand, så der er risiko for sygdomsudbrud som malaria og denguefeber'.
Selvom Khalid Abeedi bor 13 kilometer fra kampene, så kan man i hans stemme høre desperationen.
»Sundhedssituationen er kritisk. I mit område er der måske to klinikker, der har åbent, men der er ingen hospitaler. Klinikkerne er ikke udstyret til at håndtere så mange mennesker.«
Sudans stridende parter befinder sig i Saudi-Arabien til forhandlinger, men kampene fortsætter, og Khalid fortæller, at det er blevet hverdag at høre missiler flyve forbi hans bolig.
»Kampene fortsætter, og de er især voldsomme om morgenen. Vi hører ofte lyden af bomber og sammenstød mellem grupperne. De civile har et lille vindue fra klokken 10 om morgenen til klokken 16 om eftermiddagen, hvor vi kan skaffe de vigtigste forsyninger, men det er et smalt vindue.«
Khalid er ansvarlig for at skulle forsørge sin familie på seks personer, men det ville være for farligt at flygte, fortæller han.
»Jeg har en ældre mor med diabetes og dårligt blodtryk, og så har jeg en lillebror med autisme. Det ville være mere farligt for os at flygte end at blive her, hvor vi stadig er relativ sikre.«
