Så prøver Caroline Wozniacki også det.

Den danske tennisstjerne har længe pointeret vigtigheden af at kunne have sin familie med sig i det comeback, som hun begyndte i sommeren 2023.

Siden da har manden David Lee og børnene Olivia og James fulgt hende på flere kontinenter, men i Charleston i South Carolina er hun på egen hånd for første gang, siden hun blev mor.

»Det er anderledes. Det var rigtig dejligt at kunne sove længe et par dage... men nu savner jeg dem. Det er bestemt lidt mærkeligt, men det minder mig om de gamle dage. Når nu jeg ikke er her med børnene, så må jeg hellere vinde,« lød det fra Wozniacki i studiet hos Tennis Channel.

Hun kæmper lige nu for at score point nok til at gå direkte ind i grand slam-turneringen French Open i maj.

Wozniacki skal op mod ukrainske Anhelina Kalinina, der slog hende i sidste uge ved Miami Open efter at have reddet matchbold. Den kamp begynder kl. 17.

Efter turneringen i USA kan der opstå rejsekaos for Wozniacki - læs mere her.