Et drømmehug af brasilianske Evander for øjnene af scouts fra nogle af Europas store klubber lukkede og slukkede superligasæsonen i Herning.

Med frisparksmålet gjorde Evander det til 3-2 mod Randers efter en kamp, hvor Gustav Isaksen og Anders Dreyer havde bragt FCM foran 2-0 mod et sløjt spillende Randers-forsvar.

Tosin Kehinde fik dog reduceret i første halvleg, inden FCM's Henrik Dalsgaard sendte bolden i eget net til 2-2 i anden halvleg. Det gav Randers lidt at jagte undervejs, men til sidst satte Evander altså dødsstødet ind.

Dermed ender FCM som sølvvindere og Randers FC som nummer seks.

Herunder kan du læse B.T.s dom over kampen.

Inden kampen sagde den hjemvendte FCM-stjerne farvel og tak for nu til MCH Arena, der har været hans midlertidige hjem, siden han blev lejet ud fra russiske Rubin Kazan før mesterskabsspillet.

Og han havde i sinde at brænde sig ind i hukommelsen på de midtjyske fans, der bare må håbe, at Rubin Kazans nedrykning i Rusland kan sende Dreyer tilbage til heden på en længere aftale.

Den venstrebenede tekniker viste fra start nok engang sit tårnhøje niveau og var arkitekten bag flere forrygende angreb i indledning.

Randers-forsvaret håber nok, at det var et endegyldigt farvel til Superligaen for Dreyer, for han havde efter 20 minutter lavet tre tunneller, og så var han iskold, da han blev spillet fri af Chilufya, tog et godt træk og udplacerede Patrik Carlgren i Randers-målet til 2-0 i anden halvleg. Efter godt en time fik han lov at hvile stængerne inden torsdagens pokalfinale.

Den 23-årige forsvarer var en del af en Randers-defensiv, der i dele af kampen virkede snorkboblende og flere gange blev spillet rundt om, som var de kegler.

Kåringen som kampens flop kan han snildt dele med midtstopper-kollega Simon Piesinger, for det var som om, at de to var gået tidligt på sommerferie.

Bedst eksemplificeret var Graves' sløje dag på kontoret, da han hans lavede et indgreb på Gustav Isaksen, der skulle have kostet et straffespark, men på utrolig vis slap Graves for at spytte i bødekassen.

I anden halvleg hvor Randers var bedre med i kampen, så det bedre ud for Graves og co., men trods gode takter og en udligning, scorede Evander til 3-2 sent i kampen - og så var Randers' europæiske drømme slukket.

FC Midtjylland (3-4-3):

David Ousted 3
Henrik Dalsgaard 2
Daniel Høegh 3 (ud 45.)
Juninho 2
Joel Andersson 3 (ud 71.)
Evander 5
Raphael Onyedika 4 (ud 45.)
Mads Døhr Thychosen 3
Gustav Isaksen 4
Anders Dreyer 5 (ud 58.)
Edward Chilufya 4 (ud 58.)
---
Charles 3 (ind 45.)
Victor Bak 3 (ind 45.)
Pione Sisto 3 (ind 58.)
Max Meyer 3 (ind 58.)
Victor Lind UB (ind 71.)

Randers FC (4-4-2):

Patrik Carlgren 3
Björn Kopplin 3
Simon Graves 2
Simon Piesinger 2
Oliver Bundgaard 2 (ud 83.)
Tosin Kehinde 4 (ud 82.)
Lasse Berg Johnsen 3
Frederik Lauenborg 2 (ud 70.)
Jakob Ankersen 4 (ud 45.)
Vito Hammershøy-Mistrati 3 (ud 83.)
Stephen Odey 4
---
Filip Bundgaard 3 (ind 45.)
Nicolai Brock-Madsen UB (ind 70.)
Tobias Klysner (ind 81.)
Frederik Lauridsen (ind 83.)
Mads Enggård (ind 83.)

Nogle af de helt spændende klubber i europæisk fodbold var søndag på plads i Herning, da hollandske Ajax og de nyslåede Europa League-vindere Frankfurt var blandt de scoutende klubber på besøg.

Og det var som om, at brasilianske Evander havde fået nys om det.

Som et af de største salgsemner i FCM-truppen spillede han en ny solid kamp, og så leverede han en kampafgørende frisparkskasse, som vi, de tilstedeværende scouts og tilskuerne formentlig vil huske ham for, når han ikke længere spiller bold på dansk grund.

Om Ajax og Frankfurt var til stede for at følge Evander er B.T. ikke bekendt med, men de kunne i hvert fald se en brasilianer fuldstændig i hopla - og han bliver en af dem, som alle superligafans kommer til at tale om denne sommer.

For var det hans sidste superligakamp?

Man fristes til at spørge: Hvordan så du det ikke?

Og spørgsmålet går ud til kampdommer Jakob Kehlet, der på utrolig vis overså, at Randers' Simon Graves totalt klodset trådte Gustav Isaksen over fussen i feltet, så den vævre tekniker gik til jorden.

Hele stadion forventede et straffespark for forseelsen, og den forventning blev endnu større, da VAR-teamet også genså situationen, hvor tv-billederne tydeligt viste Graves give Isaksen et par blå negle at tænke over.

Men på uforklarlig vis endte det uden et straffespark, og derfor kvitterede MCH Arena med dagens højeste decibel med en svada mod Kehlet og co.

FC Midtjylland ender med sølvmedaljerne i Superligaen, og det er ikke noget, man bør være tilfreds med i FCM.

Men noget af sæsonens ære kan reddes torsdag, når FCM tager til Brøndby Stadion for at spille pokalfinale mod OB.

Randers FC kan med nederlaget nu gå på sommerferie og se tilbage på en sæson, der i Superligaen endte med en sjetteplads - men undervejs leverede de et europæisk eventyr i Conference League, som klubben aldrig har set mage, og det må lune, selv om Superliga-sæsonen var en anelse lunken for kronjyderne.