Troels Bech erkender, at Silkeborgs unge midterforsvar kom for tidligt i kamp

Silkeborg træner Troels Bech erkender blankt at han foretog nogle forkerte dispositioner i 4-3 pokalnederlaget mod Næsby. Specielt beslutningen om at lade Simon Jakobsen spille, piner Troels Bech

- Det ligner ikke en rigtig god beslutning, at jeg lod Simon spille i dag. Han havde jo sine problemer. Lidt med placering og lidt med timing, så her tror jeg, at jeg har været for ivrig for at få ham bragt tilbage i gear. Så i det kan man måske godt sige, at der ligger en svag undervurdering af Næsby, når vi vælger at bruge en spiller, der reelt kun har trænet en uge, siger Troels Bech til mja.dk

Næsby fra 2. division vest kom foran 3-0 i første halvleg, inden Silkeborg fik reduceret kort før pausen. Silkeborg nåede at komme på 3-3 inden Næsby fem minutter før tid lukkede kampen med scoringen til 4-3

Næsby er den lavest rangerede klub i bowlen, når der i dag fredag kl 12.00 bliver trukket lod til kvartfinalerne i pokalturneringen. Kvartfinalerne spilles 22-24 november.