Under normale omstændigheder er 25. december den helt store festaften i Jomfru Ane Gade, men sådan bliver det næppe i år, hvor coronarestriktioner sætter naturlige begrænsninger.
Juledag vil mange aalborgensere længes efter den nærmest ikoniske bytur efter en jul med intenst familiesamvær og god mad i stride strømme. Først i december lukkede statsministeren fra 'Gaden's egen by, Mette Frederiksen, ned for diskotekerne. Og senere i julemåneden blev der sagt 'sidste omgang' til beværtningerne klokken 22.
Her på B.T. Aalborg har vi fået den forhenværende bar- og diskoteksejer igennem 34 år Ole Nielsen til at komme med sine bedste historier fra den berømte og berygtede festgade – fra dengang, hvor man kunne vinde et værtshus over et spil kort, hvor man kunne komme hjem med flere penge, end man tog af sted med, og hvor festen gerne varede til den lyse morgen.
Ole Nielsen, der er far til AaB-legenden Jimmy Nielsen, har drevet et hav af barer og diskoteker i Jomfru Ane Gade. Han har endda skrevet en bog med titlen 'Sandheden om Jomfru Ane Gade', så hvem er bedre til at dele historier fra tidens løb om den 150 meter lange festgade med så stor betydning for mange aalborgensere.
For Jomfru Ane Gade er noget helt unikt.
»Man kan jo starte dernede om eftermiddagen og være der til klokken 6 om morgenen og gå fra det ene sted til det andet og slutte af med musik og dans,« forklarer Ole Nielsen og fortæller om sin tid som barejer:
»Dengang var der livemusik med alt fra Kim Larsen til Sanne Salomonsen og Hanne Boel.«
Ole Nielsen startede sin tid i Gaden som inspektør på det daværende Rio Bravo, og herefter tog det fart for ham. I dag ejer han ikke længere barer eller værtshuse hverken i eller uden for Jomfru Ane Gade, men han har drevet intet mindre end 16 steder i Gaden.
»Det har jo været fra den ene ende til den anden,« siger han.
Herunder får du hans sjoveste, vildeste og bedste historier fra Jomfru Ane Gade – fra en tid, hvor man ikke havde mundbind i lommen, der var helflasker på bordene, og 'Bar Røv' var et morgenværtshus.
3. Nytårsfesten, som gik amok
»Jeg havde en nytårsaften det første år, hvor jeg havde Rock Nielsen, og der tænkte jeg, at der nok ikke kom nogen. Så jeg satte en tjener på sammen med nogle afryddere og mig selv plus en dj, og jeg tænkte, at hvis jeg bare fik en 2-300 ind, så var det fint.«
»Jeg endte med at måtte ansætte gæsterne, som kom nytårsaften og var på vej i byen. Der kom 1.700 mennesker den aften. Jeg sagde til dem, at de fik firedobbelt løn, så de fik 500 kroner i timen, hvis bare de kunne starte med at arbejde med det samme Jeg har aldrig givet så dyre lønninger – de endte med at få lidt over en plovmand i timen.«
»Ud af de 1.700 var de 1.300 betalende – jeg havde slet ikke regnet med, at der skulle være entré!«
2. De undervurderede The Sandmen
»Jeg havde givet 12.000 kroner for, at de skulle komme og spille på Rock Nielsen, så jeg sagde til hende, der stod i entreen, at vi skulle tage 30 kroner. Entreen skulle bare dække det, vi havde givet for musikken.«
»Det var et bookingfirma, som stod for musikken, så jeg kendte ikke The Sandmen. 10 minutter før, vi skulle åbne, kiggede jeg ud ad vinduet oppe fra Rock Nielsen. Folk stod i så mange rækker, at hvis politiet var kommet, havde de lukket Gaden for spærring! Så mange stod der i kø.«
»Så var jeg lidt fræk og satte entreen op til 70 kroner. Der endte med at komme 1.400 betalende! Fire måneder efter kostede de 45.000 kroner.«
1. Pokerspil fra den lyse morgen
»Dengang var der rigtig meget kortspil, når værtshusene var lukket. Så sad restauratørerne og spillede kort klokken 4 og 5 om morgenen efter lukketid – der kunne vi godt sidde ti timer i streg.«
»Dengang fløj pengene over bordet. Vi spillede poker, så der blev byttet mange, mange hundrede tusinde kroner sådan en nat.«
»Der var en enkelt episode, hvor jeg sad og spillede kort med en anden restauratør dernedefra, og da vi er færdige, skylder han mig et eller andet beløb, og så siger han, at jeg kan få den her bar, mod at han ikke skylder mig de her penge mere. Selvom jeg havde nok, sagde jeg okay.«
»Den bar kom til at hedde Rockcaféen. Den vandt jeg under et pokerspil – men de tider er forbi.«
