Hvis det står til de journaliststuderende, så vil verden se noget anderledes ud. I hvert fald vil Folketinget se ret anderledes ud og med en temmelig anden fordeling.
Partier i rød blok er populære – indvandrerkritiske partier er det modsatte blandt de journaliststuderende.
Det viser tal over, hvordan de studerende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole stemmer, som Kontrast har fået indsigt i.
Her er Enhedslisten det største parti med 24,3 procent af stemmerne fra de studerende over de sidste tre år. Og hele 60 procent af eleverne ville stemme på Enhedslisten, SF eller Radikale Venstre.
I den borgerlige lejr ligger kun en femtedel af stemmerne, og ser man på de indvandrerkritiske partier som Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Stram Kurs, ligger alle partier på under et procent. De skulle altså ifølge de journaliststuderende slet ikke i Folketinget.
Og det flugter altså ikke helt med den generelle befolknings opfattelse. Den seneste undersøgelse fra Voxmeter viser nemlig, at kun 9,7 procent ville stemme på Enhedslisten, hvorimod Nye Borgerlige ville få 5,7 procent og Dansk Folkeparti 6,1 procent af stemmerne.
Og den noget anderledes fordeling bliver mødt med kritik.
På Twitter skriver Anders Krab-Johansen, der er koncernchef for Berlingske Media, et erklæret borgerligt mediehus, at det er skidt for mangfoldigheden i dansk presse.
Over for B.T. Aarhus uddyber han sin kritik.
»Det handler ikke om, at journalister ikke må stemme, hvad de har lyst til, og der er ingen arbejdsgivere, der har krav på at vide, hvad nogen stemmer. Men det er et billede på, hvad det er for en type studerende, Journalisthøjskolen tiltrækker mest,« siger han og uddyber, at han tror, det går galt i rekrutteringsprocessen:
»Undersøgelsen afslører, at rekrutteringen til journalistuddannelsen er lidt café latte-agtig. Der vil jeg godt opfordre journalisthøjskolerne til at brede armene mere ud og prøve at få folk ind, der eksempelvis har været sosu-assistenter, lastbilchauffører eller direktører. På den måde får man flere facetter.«
Spurgt ind til, hvad han mener med, at rekrutteringsprocessen er café latte-agtig, forklarer Anders Krab-Johansen, at særligt Enhedslisten og De Radikale tiltrækker stemmer fra storbyvælgere, der er moderne og fællesskabsorienterede.
Og det mener han er et problem, fordi journalister skal repræsentere og afspejle samfundet.
Undersøgelsen har efter offentliggørelsen skabt vild debat mellem både politikere, journalister og andre på Twitter. Udlændinge- og integrationsordfører for Venstre, Mads Fuglede, har delt undersøgelsen, der i skrivende stund har fået knap 170 kommentarer.
Her bliver det blandt andet diskuteret, om det skaber et ekkokammer blandt de unge journaliststuderende, og om selve uddannelsen skal gøre noget anderledes for at rekruttere studeredende, der har en bredere social baggrund og politisk overbevisning.
Henrik Berggreen, der er uddannelseschef for Journalistik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, anerkender, at skolen skal være opmærksom på diversiteten, men mener dog ikke, man må gøre problemet større, end det er.
»Jeg synes ikke, det specifikt er et problem, at der er en skævhed i, hvad vores elever på 2. semester stemmer i forhold til resten af befolkningen. Det synes jeg simpelthen er at overdrive betydningen af det,« siger han.
Han forklarer, at skolen i forvejen har et projekt, hvor de undersøger, om der er en udfordring med diversiteten blandt eleverne, og hvad man i så fald kan gøre ved det.
Og her medgiver han, at det muligvis handler om markedsføringen af skolen.
»En af journalistikkens mange vigtige opgaver er jo at holde øje med alle former for magthavere. Det kan godt være, den måde, det italesættes, appellerer til mere venstreorienterede – selvom det ligeså godt kan være en højreorienteret,« siger han.
Den køber Anders Krab-Johansen dog ikke helt.
»Det synes jeg er lidt noget vrøvl. Det kræver netop en vis frygtløshed at være journalist, og at man er klar til at udfordre autoriteter. Men at det skulle være specielt venstreorienteret, kan jeg ikke se,« siger han.
På Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er der ikke krav om, at eleverne har en gymnasial uddannelse, og Henrik Berggreen forklarer, at man netop på den måde forsøger at tiltrække elever med forskellige baggrunde.
