Flemming Weimann viser rundt i sin have og fortæller om det gigantiske byggeri, han får som nærmeste nabo.
»Det udhuler værdien på mit hus,« siger han og uddyber:
»Der er ikke nogen, der er interesseret i et hus, der er overbegloet fra to sider.«
Den 66-årige logistikmedarbejder er frustreret over, at Hvidovre Kommune planlægger et megabyggeri lige ved hans hus og have. Han peger mod sit rækværk.
»12,5 meter fra mit rækværk kommer der til at være først tre etager, så seks etager, og så syv etager,« siger han og fortsætter:
»Til den anden side kommer der tre etager og fire etager. Til sidst kommer så et byggeri på 14 etager, der bliver kaldt et vartegn for Hvidovre. Jeg kalder det en skamstøtte.«
Projektet hedder Grønnebro, og det har skabt stor lokal vrede i Hvidovre, som ligger lige vest for København. Eksemplet i Hvidovre er ikke enestående. Byggeriet i de større byer buldrer derudad, og i en kommende serie sætter B.T. fokus på naboers vrede over de nye byggerier. Har du en lignende sag, så skriv her.
I borgerhøringer bliver byggeriet ved Hvidovre Station kaldt for en »skråt op-finger« til borgerne i Hvidovre Kommune.
Årsagen er højhuset på 14 etager omkranset af en masse etagebyggerier fra syv til tre etager – lige op ad et villakvarter.
Projektet blev endeligt vedtaget af kommunalbestyrelsen i Hvidovre i juni 2021. Bag byggeriet står det fagforeningsejede AKF Holding.
Byggeriet er i strid med kommuneplanen frra 2016, som er den ramme, politikerne og forvaltningen i kommunen selv har lagt for området ved Hvidovre Station i 2016.
Naboerne føler, at kommunen har tromlet hen over dem og holdt byggeriets omfang hemmelig, da de ændrede kommuneplanen for at kunne tillade byggeriet.
»Det er trukket ned over hovedet på os. De kunne sagtens have inddraget os, vi er ikke imod udvikling af området, men man kunne have spurgt os om vores mening i stedet for at trække det ned over hovedet på os,« siger Flemming Weimann.
To forhold har gjort naboerne mistænksomme.
Tingbogen afslører for det første, at AKF Holding via et datterselskabet allerede i 2019 opkøbte en stor bygning på grunden til 14 millioner kroner. Flere lejligheder i et lejlighedskompleks på grunden blev også opkøbt i 2020, uden at der lå en tilladelse til, at AKF Holding kunne rive det ned og opføre nyt.
For det andet: For at projektet kunne realiseres, var det nødvendigt med en revision af kommuneplanen. I den forbindelse havde borgerne mulighed for at gøre indsigelser i forbindelse med en høring i vinteren 2021. Men i høringsmaterialet stod der intet om højhuset. Det opdagede naboerne først, da tillægget blev vedtaget endeligt i juni 2021.
En af Flemming Weimanns naboer, Jon Møller, får også etagebyggerier tæt på sin have og nybyggede hus.
»Man sidder tilbage med en mistanke om, at det hele var klappet af inden. Altså at AFK Holding vidste, at projektet nok skulle gå igennem. Ellers køber man vel ikke for så mange penge,« siger Møller, som bor to huse fra Flemming Weimann på Hædersdalvej.
»Hvis jeg kendte til det her byggeri, havde jeg aldrig købt grunden og bygget et hus,« siger Jon Møller.
Flemming Wiemann og Jon Møller er ikke alene om at være utilfredse.
Adskillige Hvidovre-borgere har gjort indsigelser, og en underskriftsindsamling mod byggeriet fik hurtigt 140 underskrifter. Høringen i forbindelse med den lokalplan, der efterfølgende blev vedtaget, viser den lokale frustration:
»Vores privatliv i haven vil fuldstændig forsvinde.«
»Det er arkitektonisk helt forkasteligt at gennemføre et byggeri på dette sted med seks-syv eller 14-15 etager,« lyder nogle af skudsmålene i høringssvarene til lokalplanen.
Det flugter perfekt med den følelse, Flemming Weimann har:
»Man bliver ikke lyttet til. Man bliver ikke inddraget. Det giver selvfølgelig nogle frustrationer,« siger han.
Mange vil gerne bo i og omkring København. Er det ikke o.k., man bygger i højden, så der bliver plads til flere?
»At bygge i højden er der ikke noget i vejen med som sådan, men det nytter ikke noget, at man putter det ind i et område, hvor der ikke er noget, der er højere end to etager. Det passer ikke til området. Dets sjæl er en helt anden. Det svarer til, at man lavede en kontorbygning midt i Kongens Have,« siger Flemming Weimann.
I et skriftligt svar oplyser direktør i Hvidovre Kommune Gert Nelth, at man ikke vil svare på konkrete spørgsmål, fordi der ligger tre klager hos Planklagenævnet i sagen.
