Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Folketinget har forsøgt at gøre det sværere for unge at bruge lattergas, men meget tyder på, at det ikke har virket.

Og det er ikke bare et problem for de unge og deres hjerner, der kan tage skade af at bruge lattergas. Det er heller ikke noget kommunens skraldebiler er glade for.

Det får nu Kredsløb, der håndterer affald i Aarhus Kommune, til at komme med en opfordring.

Ifølge Miljøleder Hanne Tokkesdal hos Kredsløb oplever de en stigning i antallet af lattergaspatroner, der ender i deres forbrændingsovne.

»Svaret er, at flasker fra lattergas skal afleveres som farligt affald på genbrugsstationen. De må endelig ikke puttes i skraldespanden. De blå beholdere er ikke farlige i sig selv, men de kan indeholde et stort tryk og rester af gas.«

Det er ikke farligt at samle lattergaspatroner op, hvis man finder dem, men det er vigtigt, at de ender det rigtige sted. Og det er IKKE i skraldespanden.

»Det kan give problemer både i skraldebilen og i den videre behandling, hvis de bliver afleveret som metal, restaffald eller sammen med småt brændbart. Derfor skal lattergaspatroner afleveres som farligt affald på genbrugsstationen. Så sørger vi for, at beholderne bliver behandlet sikkert og uden risiko for miljø og mennesker,« lyder det.

I Ren By Aarhus, et projekt under Aarhus kommune, støder de stadig på rigtig mange patroner fra lattergas. Alene i år har de fundet mere end 100 patroner i forbindelse med indsamling af skrald i naturen.

»De flyder, og det er noget, vi jævnligt ser derude,« fortæller projektleder Anders Laursen.

I sommeren 2020 vedtog Folketinget den såkaldte lattergaslov, der satte en række begrænsninger for salg af lattergas.

Blandt andet besluttede politikerne, at der ikke må sælges lattergas i butikker, der også sælger alkohol og tobaksvarer.

Samtidig blev der sat en aldersgrænse på 18 år og en mængdebegrænsning for køb af produktet.

Men det har altså ikke hjulpet på problemet i det aarhusianske.

I oktober kunne B.T. fortælle om klunseren Allan Fisker, der dagligt ser patroner flyde på fortov, i vejkanten og i græsset.

»Jeg vil skyde på, at jeg har indsamlet 200-300 patroner i alt. Det er sørgeligt at se, at de unge blæser på, at det er så farligt,« fortalte han dengang.

Allan Fiskers fund kan du læse mere om her.