Jyllands-Postens tegning var ikke smagfuld, men det er Kinas forsøg på kontrol heller ikke, mener avisledere.
Det faldt ikke i god jord hos Kina, da Jyllands-Posten mandag bragte en tegning af det røde kinesiske flag, hvor de traditionelle gule stjerner var erstattet af illustrationer af coronavirus.
Men det var over grænsen, da den kinesiske ambassade i Danmark tirsdag forlangte en undskyldning fra Jyllands-Posten.
Sådan lyder det samstemmende i danske avisers ledere onsdag.
- Man skal være født i et statskontrolleret censurregime, hvis man i ramme alvor tror, at man kan fratage en dansk avis Jyllands-Posten retten til at bringe en satiretegning, skriver Politikens lederskribent.
Politiken har valgt at trykke Jyllands-Postens tegning på forsiden for at slå et slag for den frie presse, selv om avisen ikke synes, at virusset er "et velvalgt forlæg for en satiretegning".
Også Kristeligt Dagblads lederskribent understreger, at tegningen "ikke er specielt taktfuld". Men også her er der opbakning til ikke at give Kina en undskyldning.
- Om Jyllands-Posten går over grænsen, skal i så fald afprøves ved en domstol, ikke gennem en intimiderende udtalelse fra et ikkedemokratisk styre, skriver Kristeligt Dagblad.
Berlingskes lederskribent fremhæver det komiske i, at det er den kinesiske ambassade selv, der med sin klage har medført, at tegningen nu er blevet set af millioner af mennesker verden over.
Men samtidig mener avisen, at det er "dybt alvorligt, at en stormagt som Kina udøver pression mod frie landes borgere og medier".
Jyllands-Posten selv skriver på lederplads, at tegningen ikke havde til hensigt at fornærme nogen, men derimod skulle fungere som "en beskrivelse af en aktuel sag".
- Med stregens enkle midler og den begrænsede plads, der stilles til rådighed til den daglige tegning, bruges det kinesiske flag til at fortælle den historie, skriver avisen.
- Jyllands-Posten hylder princippet om ytringsfrihed og plads til divergerende opfattelser. Det medfører indimellem, at nogle kan føle sig stødt, og selv om den reaktion ikke var forudset på denne tegning, kan vi ikke redigere avisen efter det.
Sagen viser ifølge Ekstra Bladets lederskribent, at vi er siden Muhammed-tegningerne er blevet mere opmærksomme på, hvordan vi bruger ytringsfriheden.
- Vi har ytringsfrihed, javel, men vi er også blevet ekstremt bevidste om, at den skal benyttes med stor omtanke.
/ritzau/
