Det er ikke hver dag, man snubler over en video på TikTok, hvor der er en royal med.

Men det var altså tilfældet mandag, hvor Prinsesse Isabella sammen med sine veninder lavede en såkaldt 'Sprite Challenge'.

På videoen ser man Prinsesse Isabella deltage i en challenge, hvor det handler om at bunde en Sprite hurtigt – uden at komme til at bøvse.

Videoen gik hurtigt viralt og blev omtalt hos flere medier.

Men nu er videoen blevet fjernet fra profilen, skriver Se og Hør.

Hvorfor den er fjernet, er endnu uvis. Mediet har været i kontakt med Kongehuset, der fortæller, at de ikke har noget med det at gøre.

Derudover har Prinsesse Isabella veninde, som lagde videoen op, nu gjort sin TikTok-profil privat.

Prinsesse Isabella fyldte 15 år i fredags, og i den anledning havde hun fået taget en række nye portrætbilleder, som vakte opsigt uden for Danmarks grænser.

Prinsessen skal desuden konfirmeres lørdag 30. april 2022.