Hele den kongelige familie var lørdag samlet foran Fredensborg Slot, da prins Felix blev velsignet og sagde ja til den kristne tro i slotskirken. Én mand ville have givet alt for også at være til stede, men efter skilsmissen fra grevinde Alexandra var Martin Jørgensen forment adgang til tidligere stedsøns store dag.

Den 39-årige filmfotograf udtaler til Her&Nu, at han selvfølgelig gerne ville have været til stede ved kirken og de efterfølgende festligheder, men 'det er nu engang ikke muligt, da det desværre er denne måde, skilsmissen foregår på,' siger Martin Jørgensen til ugebladet.

Martin Jørgensen og grevinde Alexandra var gift fra 2007 til 2015, og i denne tid fungerede Martin Jørgensen som en reservefar for hustruens to sønner, Nicolai og Felix. Det var ham, der ofte hentede og bragte børnene, og da prins Nicolai skulle modtage sit eksamensbevis ved en stor translokationsceremoni på Herlufsholm Kostskole i 2015, var Martin Jørgensen den eneste fra familien, der dukkede op for at støtte drengen.

Derfor var det en skuffet Martin Jørgensen, der måtte blive væk fra prins Felix' konfirmation lørdag.

»I mit hjerte er han jo stadig min dreng,« sagde han efterfølgende til Her&Nu.

Felix blev konfirmeret i Fredensborg Slotskirke lørdag den 1. april. Ved hans side stod både mor og far - men den tidligere reservefar var der ikke.
Felix blev konfirmeret i Fredensborg Slotskirke lørdag den 1. april. Ved hans side stod både mor og far - men den tidligere reservefar var der ikke. Foto: Marie Hald
Vis mere

39-årige Martin Jørgensen og den 14 år ældre grevinde Alexandra blev skilt 8. september 2015. Siden har filmfotografen ikke set noget til sine to tidligere bonussønner, og han har aldrig lagt skjul på, at det er en stor sorg for ham.

»Jeg ser dem desværre ikke længere, og det er jeg rigtig ked af. Det er synd for børnene, at det skal være sådan. Jeg betragter dem jo stadig som mine egne sønner,« fortalte han til BT 11 måneder efter bruddet.

Omvendt mener grevinden, at det er bedst sådan.

»Det er noget, jeg ikke tror, de har lyst til. Nu skal jeg ikke tage ordene ud af deres mund. Men når man ser, hvor godt de trives med deres venner, hvor glade, udadvendte og nysgerrige på livet, de er. Og hvordan deres hverdag ikke har ændret sig så meget, er der ikke noget, der mangler. Hverken følelsesmæssigt eller emotionelt i deres liv,« fortalte hun til BT i maj sidste år.

Prins Nikolai blev konfirmeret i Fredensborg Slotskirke lørdag d. 18. maj 2013. Fra venstre er det Martin Jørgensen, Prins Felix, Grevinde Alexandra, Prins Henrik, Prins Nikolai, Prins Joachim, lille Prins Henrik, Dronning Margrethe og Prinsesse Marie.
Prins Nikolai blev konfirmeret i Fredensborg Slotskirke lørdag d. 18. maj 2013. Fra venstre er det Martin Jørgensen, Prins Felix, Grevinde Alexandra, Prins Henrik, Prins Nikolai, Prins Joachim, lille Prins Henrik, Dronning Margrethe og Prinsesse Marie. Foto: Torkil Adsersen
Vis mere

Martin Jørgensen spillede tilsyneladende så stor en rolle i drengenes liv, at de valgte at bruge hans efternavn på de sociale medier. Således hed den ældste prins 'Nicolai Jørgensen' på Facebook indtil skilsmissen.