Prins Felix har haft en begivenhedsrig sommer.

23. juni fik han studenterhuen på, og efterfølgende fulgte studenterfesterne.

Oven på sådan en omgang kan det være rart at læne sig tilbage og lægge fødderne op. Det er netop, hvad prins Felix har gjort – vel at mærke på en destination, der betyder noget ganske særligt for Kongehuset.

»Jeg har været på Cayx. Det er meget længe siden, jeg har været der. Det var bare mig med nogle venner. Vi nød bare området og så forskellige turistattraktioner,« forklarede han til B.T. ved Copenhagen Historic Grand Prix, hvor hans far, prins Joachim, deltager.

Prins Felix efter at han er blevet student fra Gammel Hellerup Gymnasium, onsdag den 23. juni 2021. – og fortsat havde sine lange lokker. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Prins Felix efter at han er blevet student fra Gammel Hellerup Gymnasium, onsdag den 23. juni 2021. – og fortsat havde sine lange lokker. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Château de Cayx i Frankrig har været ejet af den royale familie siden 1974.

Det var dog ikke kun vennerne, som prins Felix havde selskab af.

»Jo, det var det faktisk,« lød det med et smil på læben fra prinsen, da B.T. spurgte ind til, om ferien i det franske også var med kæresten. Karen Bak.

Tidligere på året kom det frem, at prins Felix går fra skolebænken til hæren, hvor han starter på løjtnantuddannelsen.

Noget, der vækker en smule nervøsitet.

»Ja, det er jeg selvfølgelig (nervøs for at starte, red.). Det er jo noget helt nyt, men jeg tror nok, det skal blive godt,« sagde han.

Håret har den unge prins i hvert fald allerede på plads. Den karseklippede frisure, han anlagde sig allerede i begyndelsen af studenterugen, er blevet holdt ved lige henover sommeren.

Flere gange er grevinde Alexandra trådt til med trimmeren, men prins Felix satser på snart at kunne tage sagen i egen hånd.

»Jeg er så småt begyndt at øve mig på selv at gøre det. Jeg tænker da at beholde det på den her måde.«