Titanic Belfast er mere end blot et museum. Det er en femstjernet totaloplevelse af et skib, hvis forlis har fascineret verden i mere end 100 år. Mærk historiens vingesus dér, hvor det hele begyndte: På beddingen i Nordirlands hovedstad.

DE MGY CQD SOS. Dette er Titanic. Kalder alle stationer. Hjælp. 

Nødråbet i morsekode kom fra RMS Titanic 15. april 1912 kort efter midnat. Kort forinden, kl. 23.40, havde verdens daværende største passagerskib ramt et isbjerg på vej mod New York fra Southampton. To timer og 40 minutter senere forsvandt det prægtige skib, som ingen troede kunne synke, i det nordlige Atlanterhav, for øjnene af 700 overlevende. En af dem var syvårige Eva Hart.

»Jeg så det, jeg hørte det, og ingen kan nogensinde glemme det. Jeg husker farverne, lydene, alt. Det værste var skrigene,« har hun senere fortalt i bogen A Girl Aboard The Titanic. 

Bogen er den eneste øjenvidneberetning om Titanics forlis fra et barn.

Se også: Titanic sejler igen

Historien om Titanic er blevet fortalt mange gange siden, men aldrig så komplet og aldrig så virkelighedsnært som den nu bliver fortalt i oplevelsescentret Titanic Belfast. 

Centret åbnede i 2012 og ligger bare få meter fra skibsværftet Harland & Wolffs tegnestue, hvor chefkonstruktør Thomas Andrews tegnede det drømmeskib, der få år senere kostede ham livet. 

Belfast er byen, der byggede både Titanic og hendes to mindre berømte søsterskibe Olympic og Britannic. I starten af 1900-tallet designede, byggede og udrustede Harland & Wolff skibe fra deres over 32 hektar store skibsværft i Belfast – det nuværende Titanic Quarter.

Værftet var verdens største og kunne derfor bygge tidens største skibe, og endda flere på én gang. Værftet havde stor betydning for det fattige Belfast og skabte arbejdspladser til cirka 15.000 mænd, mens byens linnedindustri leverede klude, sengetøj og servietter i tusindvis til skibenes udrustning. Historien om Titanic er derfor også historien om Belfast, hvis økonomi blomstrede i værftets storhedstid.

I dag kan Belfast prale af at have verdens største Titanic-besøgscenter, og den første attraktion i Nordirland, som er blevet tildelt fem stjerner af Nordirlands Turistråd. Og allerede, når man ser centret udefra, får man en fornemmelse af hvorfor. 

Bygningen er stjerneformet ligesom rederiet White Stars logo og er i præcis samme højde, seks etager, som Titanic var fra køl til dæk. Den er beklædt med anodiseret aluminium, der reflekterer vandet i vandbassinerne nedenfor, og ved indgangen møder man først et gigantisk Titanic-skilt skåret i en tyk stålplade, lig dem der blev brugt til at bygge Titanic, dernæst en bronzeskulptur af en dykkende kvinde. Det er Titanica af kunstneren Rowan Gillespie.

Vender man ryggen til indgangen, ser man ned på beddingen, hvor Titanic blev bygget fra 1908 til 1911. Beddingen er i dag en promenade. Designet, så man skal forestille sig, at man går på Titanics promenadedæk og for enden træder ud på skibets stævn. I højre side af promenaden er der anlagt fire græsplæner, hver af dem illustrerer andelen af de omkomne på Titanics første, anden og tredje klasse samt personale. Navnene på de omkomne er skrevet ind i glasvæggen ved rampen i starten af beddingen, og de høje stålstolper på hver side illustrerer sidestøtterne til det stillads og kraner, der byggede skibene.

Indenfor er udstillingen ligeså gennemført som centrets ydre. 

Man starter i Galleri 1, hvor man går gennem portene til skibsværftet. Herefter rammer man Galleri 2, hvor man kører i en vogn gennem skibsværftet, hvor der hamres løs på konstruktionen af skibet, og videre til Galleri 3, hvor Titanic er klar til at blive søsat. 

Det skete 31. maj 1911, og var en stor dag for både H&W og skibsrederiet White Star, der ejede luksuslineren. Cirka 100.000 mennesker er mødt op på kajen for at se skibet løbe af stablen - på centret kan man se en kort film fra dagen og den virkelige bedding som bagtæppe gennem vinduerne.

Titanic var som de fleste bekendt datidens mest luksuriøse skib. Første klasse var af samme standard som de bedste hoteller, og selv kahytterne på tredje klasse var bedre end på andre skibe. I Galleri 4 træder man om bord på Titanic og ser rekonstruktioner af, hvordan passagerne på både første, anden og tredje klasse boede under rejsen.

Titanic sejler fra Belfast til Southampton, hvor de første passagerer går ombord 10. april 1912. Flere samles op i Cherbourg i Frankrig og i Queenstown i Irland 11. april 1912. Titanic forlader således Europa med cirka 2.200 mennesker ombord. I Galleri 5 kan man høre deres vidt forskellige historier og grunde til at være ombord. 

I Galleri 6 rammer Titanic det isbjerg, der forårsagede det fatale hul i skibets skrog. 

Oplev de sidste dramatiske timer natten mellem 14. og 15. april 1912, og hør øjenvidneberetninger om, hvordan skibet stille sank, til trods for at ingen troede, det kunne ske.

»Rædslen ved at se det fantastiske skib synke var utrolig. Det ene øjeblik var skibet der med sine brændende lys, der oplyste hele havet, og det næste øjeblik var det væk, og det eneste lys kom fra stjernerne. Samtidig var der en larm fra skrigene og råbene fra hundredvis af mennesker, som var blevet kastet ned i det gennemborende, kolde, isnende Atlanterhav med lille håb om at blive reddet,« har Eva Hart beskrevet.

Titanic forsvandt fra havets overflade kl. 2.20, og da skibet Carpathia cirka to timer senere kom de overlevende til undsætning, var der kun cirka 700 passagerer i live at redde. De fleste er kvinder og børn, hvoraf mange har mistet deres mand eller far. De fragtes til New York, hvor verdenspressen venter. I Galleri 7 går nyheden om Titanics forlis verden rundt. Journalister kæmper om de første interviews med de overlevende. I Galleri 8 kan man høre og se eftertidens mange fortolkninger af forliset. 

I det sidste galleri, Galleri 9, dykker man ned i dybet med professor Robert Ballard, som fandt Titanics vrag i 1985. Ballard kunne bekræfte, at vraget var i to dele, og at de lå cirka halvanden kilometer fra hinanden på havbunden – 3,8 kilometer under havets overflade ud for Newfoundland i Canada.

Intet sted i udstillingen finder man genstande fra vraget. Det skyldes, at Titanic i 2012 kom på UNESCOs liste over Verdensarv. Dermed blev det ulovligt at bjærge ting fra vraget.

Te på Titanic

Hvis man vil have en ekstra førsteklasses Titanic-oplevelse, skal man bestille bord til afternoon tea på femte sal af Titanic Belfast. 

Det første, man hører, når man går ind i restauranten, er tonerne af et klaver, en svag summen af stemmer og lyden af porcelæn, der klirrer. Midt i lokalet er der bygget en rekonstruktion af den kendte trappe fra Titanics første klasse. På bordet ligger ens boardingkort til RMS Titanic, hvor menuen ikke har ændret sig det seneste århundrede. 

Afternoon Tea koster 23 pund (29 pund, hvis man også vil have champagne) og inkluderer alt fra rosinscones og hindbær macaroons til sandwiches med irsk skinke og sennep og oksekød med kinaradisecreme. Hertil naturligvis te (og kaffe). 

Afternoon Tea serveres kun om søndagen.

Se også: Rejs gennem tiden i Sydvestengland