Boligminister Carsten Hansen er klar med regeringens udspil til en ny, forenklet lejelov. Venstre, udlejerforeningen og en ekspert mener, at udspillet er ugunstigt for udlejerne, mens Enhedslisten og SF vil gøre endnu mere for lejerne.
Efter mere end otte års tovtrækkeri under skiftende regeringer er boligminister Carsten Hansen (S) nu klar med et omfattende udspil til forenkling af den omstridte lejelovgivning. Det skriver Berlingske.
I udspillet lægger regeringen op til, at lejerne får en stribe nye rettigheder, ligesom udlejerne får en række nye forpligtelser, som udløser krasse sanktioner, hvis de ikke overholdes.
Fremover ønsker regeringen blandt andet at gøre det lovpligtigt, at udlejere udfører et til- og fraflytningssyn med tilhørende rapporter. Sker det ikke, kan udlejeren ikke – som i dag - kræve så meget som en krone til at istandsætte lejemålet, når kontrakten udløber.
Derudover vil regeringen også forbyde udlejere at kræve lejemål nyistandsat, når lejekontrakten udløber. Fremover skal udlejer udelukkende kunne udføre en såkaldt normalistandsættelse, så lejer kun risikerer at skulle betale for eksempelvis nødvendig maling samt tapetsering af vægge og lofter og altså ikke for en omfattende renovering.
Regeringen vil også forpligte udlejere af store ejendomme til at udarbejde tiårige vedligeholdelsesregler. Sker dette ikke, skal lejere ikke – som i dag - forpligtes til at betale til den udvendige vedligeholdelse.
»Der er masser af ordentlige, private udlejere, men vi har jo set, at der også findes brodne kar, hvor lejerne er blevet pålagt alt for store regninger ved fraflytning. Derfor har det været vigtigt for regeringen at sikre lejerne klare rettigheder – samtidig med, at vi gør det nemmere at være udlejer,« siger Carsten Hansen til Berlingske.
»Vi har også masser af eksempler på, at folk flytter ind i en lejlighed, bor der i forholdsvis kort tid, og som så alligevel skal betale for at nyistandsætte lejemålet. Det kan medføre meget voldsomme fraflytningsregninger, så mennesker bliver bragt på kanten af økonomisk ruin«.
Ministerens forslag bliver taget vel imod af SF og Enhedslisten, der dog alligevel kritiserer regeringen for ikke at gøre nok for lejerne. Venstre er også kritisk over for udspillet, men af modsatrettede årsager.
»I forhold til det, vi tidligere har hørt fra ministeren, så har dette udspil desværre forrykket balancen gevaldigt til ugunst for udlejerne. De sanktioner, der ligger i udspillet, er meget vidtgående, og det bliver sværere og mindre attraktivt at være udlejer,« siger boligordfører Louise Schack Elholm (V), som understreger, at Venstre er klar til at forhandle med regeringen for at lave en aftale:
»Nu kommer det bare til at tage længere tid«.
Berlingske har i en række artikler beskrevet, hvordan stribevis af private »amatørudlejere« hvert eneste år havner i en økonomisk klemme. For som udlejer risikerer man at blive trukket for Huslejenævnet af sin lejer, og her bliver huslejen – ofte med tilbagevirkende kraft – sat markant ned med store økonomiske tab til følge.
Berlingske fortalte blandt andet historien om Salli Agerbak, der som følge af finanskrisen blev tvunget til at udleje sin lejlighed for at undgå at realisere et stort tab. Lejeren trak efter et år Salli Agerbak i Huslejenævnet, og her blev huslejen – med 12 måneders tilbagevirkende kraft – nedsat med 75 procent til 1.773 kroner om måneden. Vel at bemærke for en lejlighed på 56 kvadratmeter, der ligger tæt på København.
Efter at Berlingske bragte artiklen, kom sagen i februar for boligretten, og her blev Huslejenævnet underkendt – blandt andet fordi man kun kunne fremvise ét sammenligneligt lejemål, hvor huslejen var lige så lav.
Med udspillet gør regeringen intet for at løse de problemer, amatørudlejere som Salli Agerbak har oplevet at stå i. Og det er hun »meget skuffet over«, ligesom hun er helt sikker på, at hun aldrig kommer til at udleje igen, så længe reglerne er som i dag.
»Så vil jeg hellere æde et tab ved at sælge. Så ved man da, hvad man har,« som hun siger.
Lektor i boligøkonomi på CBS Jens Lunde mener, at det er en farlig cocktail, at regeringen på den ene side ikke ændrer situationen for de private amatørudlejere – og at man på den anden side stiller yderligere krav til blandt andet at udarbejde til- og fraflytningsrapporter med stor straf som konsekvens, hvis ikke man gør det.
»Sanktionen er jo voldsom, hvis en til- og fraflytningsrapport ikke er lavet. Det kommer til at trække blodige spor efter sig rent økonomisk for amatørudlejerne, der virkelig kan komme i problemer. Kender de lovgivningen? Og ved de, at de skal skrive en rapport, inden de udlejer? Det kan jo næsten kun gå galt,« siger han.
Juraprofessor ved Aarhus Universitet Hans Henrik Edlund påpeger, at nogle af de pligter, man pålægger udlejerne, svarer til de regler, der har været gældende i flere end 15 år i den almene boligsektor. Han mener, at lovpligtige til- og fraflytningsrapporter vil føre til færre tvister om, hvordan lejemålet så ud, da lejer flyttede ind.
»I den private sektor har man imidlertid en del udlejere, som kun ejer en eller to lejligheder, som de lejer ud. Når de underlægges samme pligt som professionelle udlejere, er der en stor sandsynlighed for, at det går galt,« siger han.
Hans Henrik Edlund mener, at lejeloven ikke tager højde for, at mange private udlejere i dag er svagere end lejerne, eksempelvis fordi de er blevet tvunget til at leje ud efter finanskrisen for at undgå store tab:
»Det er svært at være småudlejer. Lejelovgivningen er i forvejen ret lejervenlig.«
Boligministeren hæfter sig ved, at regeringen med udspillet også lægger op til flere fordele for udlejere.
Blandt andet skal det være lettere fremover at varsle lejeforhøjelser, og der bliver oprettet et nyt prisindeks, som huslejen automatisk kan følge.
»Men for regeringen er der overhovedet ikke grundlag for at lempe eller slække på hele huslejereguleringen. For os er det helt afgørende, at almindelige mennesker såsom sygeplejersken og politibetjenten kan bo til ordentlige priser i de større byer,« siger Carsten Hansen.
Sidste år gav regeringen mulighed for, at man som privat amatørudlejer kunne få en bindende forhåndsgodkendelse af lejen for at undgå de ubehagelige overraskelser, det kan medføre at blive trukket for Huslejenævnet af sin lejer.
Berlingske har dog dokumenteret, at ganske få gør brug af de nye regler – blandt andet fordi forhåndsgodkendelsen koster 3.500 kroner at få lavet. På den baggrund erklærede Carsten Hansen sig villig til at se på, om man kan gøre det billigere for udlejerne.
Det er dog slet ikke nok, mener Ejendomsforeningen Danmark, der leverer en skarp kritik af regeringens nye udspil.
»Det er nogle fuldstændigt urimelige krav, man stiller til udlejerne, og man opstiller ikke tilnærmelsesvist samme krav til lejerne. Der vil ikke komme til at være færre udlejere, der havner i en alvorlig klemme efter det her udspil. Tværtimod,« siger administrerende direktør Torben Christensen.
Han mener, at regeringen med de lovpligtige til- og fraflytningssyn og tilhørende rapporter vil løse et problem, der ikke findes. En næsten dugfrisk undersøgelse af mere end 6.000 fraflytningssager fra DEAS, som er en af landets største forvaltere af ejendomsselskaber, viser nemlig, at det i gennemsnit kun koster lejerne 12.600 kroner at fraflytte et lejemål, og at regningen i flere end halvdelen af tilfældene er på under 10.000 kroner.
Carsten Hansen mener til gengæld, at kravet om til- og fraflytningssyn ikke kun er en ubetinget fordel for lejerne:
»Ved at kræve dette sikrer vi jo også retsgrundlaget for udlejerne, fordi det bliver nemmere at dokumentere, at en lejer har misligholdt lejemålet«.
