»Jeg blev tre gange så stærk, da jeg blev skilt fra min mand. Det var første gang, jeg følte mig helt fri.«
Det er godt 25 år siden, at 42-årige Mariam El Jawad kom til Danmark fra Libanon.
Da hun flyttede til Danmark i 1995, var hun allerede gift med en libanesisk mand, der boede i Sydhavnen i København, og året efter fik hun som 17-årig sit første af fem børn.
Hun var ung og ivrig efter at få benene indenfor i det danske samfund – med et job og måske endda en uddannelse.
Men inden for hjemmets fire vægge blev Mariam El Jawad holdt tilbage.
»Min mand ønskede ikke, at jeg skulle arbejde. Han forsøgte at holde mig hjemme og blev vred, når jobcentret alligevel tvang mig til at sige ja til de forskellige tilbud. Ellers skar kommunen jo i min kontanthjælp,« siger hun.
Mariam El Jawad var en del af en stor gruppe indvandrerkvinder, som ønsker et arbejde eller en uddannelse, men bliver holdt tilbage af deres mænd gennem social kontrol.
Ifølge en nyere undersøgelse fra Als Research har over halvdelen af medarbejderne på de københavnske jobcentre siddet over for arbejdsløse kvinder, der er udsat for negativ social kontrol i hjemmet.
»Det var virkelig svært for mig. Han mente, at min plads var i hjemmet, og han ville ikke have, at jeg udviklede mig. Men jeg trodsede ham og fik en uddannelse og bagefter et job som tolk i en periode med hjælp fra jobcentret,« fortæller Mariam El Jawad.
For otte år siden valgte Mariam El Jawad at blive skilt fra sin nu eksmand. Derfor bor hun alene med fire af deres fem børn i alderen otte til 23 år i en lejlighed på Østerbro.
»Man skulle tro, at det er meget hårdere at være alene. Men det er faktisk nemmere. Nu kan jeg få min uddannelse og det arbejde, jeg drømmer om – også fordi mine børn er blevet større,« siger Mariam El Jawad.
Søndag skrev B.T., at ca. halvdelen af alle ikke-vestlige indvandrerkvinder er arbejdsløse. Og på trods af mere end 20 års politisk fokus på problemet har politikerne ikke fundet nøglen til at få indvandrerkvinderne ud på arbejdsmarkedet.
Mariam El Jawad har i perioder været på kontanthjælp og under uddannelse, men har også arbejdet som tolk og som dagplejemor.
Hun har med hjælp fra Integrationshuset Kringlebakken sat kursen ind på et liv med fast arbejde og en fast indkomst.
»Jeg er ved at uddanne mig til sosu-hjælper, og jeg drømmer om at blive sygeplejerske engang,« siger hun.
Mariam El Jawad har taget 9. og 10. klasse og skal til januar begynde i praktik som sosu-hjælper i ældreboliger i Gentofte, hvor hun i forvejen er afløser i weekenderne.
I sommerferien sidste år tog hun endda kørekort til taxa og flextrafik, som dog ikke har været i brug endnu.
Det handler om selvtillid
Hun har fundet sit rette spor i livet. Men hun hjælper samtidig andre kvinder med indvandrerbaggrund, som er i samme situation med arbejdsløshed og sprogvanskeligheder, som hun har været i.
»Jeg tror, jeg har været heldig med at komme videre. Det er rigtig svært for mange kvinder, fordi de ikke tror på sig selv og deres egne evner. Først skridt er at turde sende en jobansøgning,« siger Mariam El Jawad, der er såkaldt 'bydelsmor'.
Hver anden kvinde med ikke-vestlig baggrund er arbejdsløs. Hvorfor tror du, at tallet er så højt?
»Sproget er en stor udfordring for mange. Men det handler også om at tro på sig selv og have selvtillid. Jeg rykkede mig først, da jeg blev fri og fik mere tro på mig selv.«
