Samawado ved godt, at hun ikke står forrest i jobkøen. Ingen uddannelse, kun lidt erhvervserfaring, alenemor til seks børn og iklædt en chador i sin fritid – et sort tørklæde, der dækker det meste af kroppen.

Alligevel er et job – et hvilket som helst job – det største ønske for den 43-årige somaliske kvinde.

Hun har skiftevis været på barsel, på kontanthjælp og i praktikker i over 10 år, siden hun havde sit seneste job som privat dagplejer.

»Jeg vil rigtig gerne ud på arbejdsmarkedet igen. Ingen ønsker at være på kontanthjælp. Men det er svært, fordi jeg ikke har en uddannelse,« siger Samawado.

Samawado vil ikke stå frem med sit eget navn og ansigt. Men B.T. er bekendt med hendes fulde identitet. Privatfoto.
Samawado vil ikke stå frem med sit eget navn og ansigt. Men B.T. er bekendt med hendes fulde identitet. Privatfoto.
Vis mere

Samawado vil ikke stå frem med sit rigtige navn og ansigt. Men B.T. er bekendt med hendes fulde identitet.

Vi møder hende på Integrationshuset Kringlebakken i København. Her får hun hjælp til at bryde muren til arbejdsmarkedet.

Ifølge Samawado har hun fået en masse erfaring ved at være i praktik på alt fra et ældrecenter til et køkken.

»Jeg bliver kastet rundt i praktikker og løntilskud, men det har aldrig ført til et arbejde. Jeg bliver bare placeret tre måneder et sted, og så skal jeg videre. Jeg bliver brugt som gratis arbejdskraft,« siger hun.

»Sagsbehandlerne snakker ikke med arbejdsgiverne. De sender mig bare i ligegyldige praktikker i stedet for at høre på mine ønsker om uddannelse,« mener Samawado.

Samawado er 43 år og er flygtet fra Somalia. I dag bor hun alene med sine seks børn i Tingbjerg ved København. Privatfoto.
Samawado er 43 år og er flygtet fra Somalia. I dag bor hun alene med sine seks børn i Tingbjerg ved København. Privatfoto.
Vis mere

Samawado har boet forskellige steder i Danmark, men bor lige nu i Tingbjerg ved København med fire af sine seks børn. At hun er alene med børnene, forhindrer hende i at sige ja til visse job.

»Jeg kan for eksempel ikke gøre rent tidligt om morgenen, fordi mine børn skal afleveres i skole og børnehave,« siger hun.

Den 43-årige kvinde med somalisk oprindelse er en del af en kedelig statstik, som har givet politikerne panderynker i årtier.

Ca. halvdelen af ikke-vestlige kvinder er nemlig arbejdsløse, viser tal fra Danmarks Statistik.

Tallene har rykket sig lidt i den rigtige retning i de senere år, men det har ikke ændret ved, at ingen grupper i samfundet er længere fra arbejdsmarkedet end indvandrerkvinder.

Spritnye tal fra Danmarks Videncenter for Integration viser f.eks., at kun en ud af fem ikke-vestlige kvinder mellem 16 og 66 år, som kom til Danmark i 2015, er i beskæftigelse i dag.

Dømt på forhånd

Samawado peger på, at både kultur, sproget og fordommene spiller ind.

»Det er mere normalt, at kvinder i mit hjemland (Somalia, red.) passer hjemmet og børnene. Så arbejder manden,« siger Samawado.

Men hun mener også, at fordommene om hendes påklædning har forhindret hende i at få et job.

»Jeg har flere gange fået at vide, at 'hvis du går med det tørklæde og den nederdel, kan du ikke få job her'. Jeg har ellers et lille tørklæde og en kortere nederdel med i tasken, som jeg kan bruge på arbejde,« siger Samawado.

Hvorfor er din påklædning så vigtig, at du vil misse et godt job på den baggrund?

»Det handler om religion, som betyder meget for mig. Påklædningen er en vigtig del af islam, og det må en arbejdsgiver respektere. Jeg er et menneske ligesom alle andre, selv om jeg går klædt, som jeg gør, og vi skal respektere hinandens religion.«

Samawado er gennem et par år kommet i Integrationshuset Kringlebakken, som er en NGO. Her kommer ca. 200 kvinder med indvandrerbaggrund hvert år for at få danskundervisning, rådgivning og hjælp til alt fra ansøgninger og cv til dialog med jobcentret og sparring før jobsamtaler.

»Den største fællesnævner for kvinderne er sprogvanskeligheder i forhold til de krav, der stilles på arbejdsmarkedet. Og så kæmper de med tab af selvtillid, som de fleste mennesker oplever, når de står uden for fællesskabet,« siger Birgith Rasmussen, souschef og projektleder på stedet.

»En anden vigtig faktor er arbejdsmarkedets manglende rummelighed og velvilje til at tage imod folk, der ikke har den fornødne erhvervserfaring,« siger hun.

Ifølge den nyeste forskning handler det om at få kvinderne ud i en række virksomhedspraktikker i en bestemt branche, så de får erfaring og viser, at de er en stabil arbejdskraft.

»Mange af kvinderne er bagud fra start. Hvis de ikke taler godt dansk og ingen uddannelse og erhvervserfaring har, så er det bare svært. Især problemer med dansk er noget, som mange arbejdsgivere finder problematisk,« siger Frederik Thuesen, seniorforsker ved Vive.

Efter mange år uden held på arbejdsmarkedet har Samawado lagt en plan for, hvordan hun skal finde sit næste job.

Hun er lige nu ved at tage sin 10. klasse, og derefter vil hun læse videre til pædagogmedhjælper.

»Jeg håber, at uddannelse bliver min vej til et arbejde. For jeg vil klare mig selv,« afslutter hun.