Hvis Nye Borgerlige bliver tungen på vægtskålen efter næste valg, kan det skabe kaos i dansk politik. Vermund åbner nu for at støtte S-regering, hvis Mette Frederiksen (S) vil indfri tre krav.
En kaotisk politisk situation, hvor hverken Lars Løkke Rasmussen (V) eller Mette Frederiksen (S) umiddelbart kan blive statsminister.
Det kan blive situationen efter næste valg, hvis det lille nye højreparti Nye Borgerlige får de afgørende mandater i Folketinget.
Det kan nemt ske, hvis partiet kommer over spærregrænsen, og der er nogenlunde dødt løb mellem rød og blå blok, som der er i mange aktuelle meningsmålinger.
Så vil Pernille Vermund stille tre ultimative krav til Lars Løkke, og bøjer han sig ikke for dem, vil hun ikke pege på ham. Faktisk er hun villig til at pege på Mette Frederiksen, hvis hun vil indfri kravene.
»Hvis Socialdemokratiet vil løse den fejlslagne udlændingepolitik fra bunden, så lægger vi naturligvis stemmer til det. Jeg er dog ret sikker på, at hvis Socialdemokratiet vil indfri vores krav, så vil Venstre også,« siger Pernille Vermund til BT.
Men hvis hverken V eller S vil indfri kravene, har ingen af partierne et flertal bag sig, og det kan skabe en helt usædvanlig situation, hvor både Lars Løkke og Mette Frederiksen må rende Dronningen på dørene, og forsøge at skabe regeringer som kongelig undersøger.
Professor i statskundskab ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen tvivler dog på, at Lars Løkke ligefrem vil blive mødt med et mistillidsvotum af Nye Borgerlige.
»Somme tider er Nuye Borgerlige over spærregrænsen, og somme tider er de under. Men små partier plejer at klare sig godt i en valgkamp,« sige han.
»Nu er det jo sådan i Danmark at man ikke behøver at have et flertal bag sig, bare man ikke har et flertal imod sig. Og Nye Borgerlige er jo borgerlige, så de vil nok ikke direkte stemme for et mistillidsvotum til Lars Løkke. Så når spillet skal spilles, foretrækker Pernille Vermund nok trods alt en borgerlig regering. Og det kan jo være, hun kan svinge pisken over Lars Løkke ligesom DF kunne over Fogh-regerngen fra 2001-09.«
Hverken Venstre eller Socialdemokraterne vil forholde sig til, hvordan de vil reagere på Pernille Vermunds ultimative krav, hvis situationen opstår. Men problemet er, at to af hendes krav kræver et opgør med konventioner og menneskerettigheder. Et asylstop vil være i modstrid med flygtningekonventionen, og hvis kriminelle udlændinge skal udvises efter første dom, skal dele af menneskerettighedskonventionen skrives ud af dansk lov.
Socialdemokratiets politiske ordfører Nicolai Wammen mener, at Lars Løkke kan få et stort problem:
»Jeg håber og tror, at der efter næste folketingsvalg er et flertal bag Mette Fredeiksen som statsminister. Men hvis vi står i den situaion, at Nye Borgelige har de udslagsgivende mandater, og de ikke vil pege på Lars Løkke, så er det klart, st statsministeren har et stort problem.«
Venstres politiske ordfører Jakob Ellemenn-Jensen siger:
»Lad os tage stilling til det når og hvis den situation måtte opstå.«
Venstres udlændingeordfører Marcus Knuth uddyber:
»Vi fører en historisk stram udlændingepolitik, der fungerer i den virkelige verden. Vi har lavet 65 stramninger af udlændingelovgivningen siden 2015, og vi har reduceret tilstrømningen til en tiendedel af, hvad det var i 2015. Så vi fører en politik, der virker, og som har resulteret i et massivt faldende antal aylansøgere. Det er det, vi gerne vil, og det er jo i samme retning som Pernille Vermund vil. Men det er nemt for Pernille Vermund at sige stop al asylbehandling. Men hvordan vil hun gøre det i virkelighedens verden? Vi vil begge have asylantallet så langt ned som muligt, men jeg synes, det er bekymrende, at hun vil have Danmark ud af EU, og jeg vil gerne se svar på, hvordan hun vil føre sine ideer ud i praksis.«
Hvis situationen opstår, at hverken V eller S har et flertal bag sig, er det meget usædvanligt. Det skete i 1973, hvor Fremskridtspartiet fik 28 mandater. Mogens Glistrup pegede ikke på nogen, og ingen ønskede at samarbejde med ham. Det betød, at Anker Jørgensen (S) gik af til fordel for Poul Hartling (V), som dannede en ren Venstre-regering. Den havde Danmarkshistoriens mindste opbakning med kun 22 venstremandater bag sig, men der blev heller ikke konstateret noget flertal imod regeringen. Allerede to år efter blev Anker Jørgensen statsminister igen, og i 1978 forsøgte han sig med en SV-regering. Det var heller ikke bogen succes,
FAKTA:
Her er Pernille Vermunds ultimative krav
1. Der skal indføres asylstop.
2. Kriminelle udlændinge skal konsekvent udvises efter første dom.
3. Udlændinge skal forsørge sig selv.
