Det giver myndighederne sved på panden, at en voldstiltalt asylansøger er rejst til Syrien og stukket af fra sin retssag.
For samtidig har han fået en pose penge med fra staten i økonomisk støtte for frivilligt at vende tilbage til hjemlandet.
Udlændinge- og integrationsministeren har kaldt sagen »enormt underlig«. Og han er ikke alene om det.
Hos Dansk Flygtningehjælp, der rådgiver udlændinge i at søge pengene, er det ikke en sag, man har set før.
For kommer der en, der vil have støtte til at rejse ud af landet og samtidig er eksempelvis tiltalt for vold, så ved de det ikke.
Medmindre personen selv fortæller dem om det, forklarer asylchef Eva Singer. De kan derfor heller ikke oplyse kommunen, som skal godkende ansøgningen om støtte, om det.
»Det er heller ikke sikkert, at kommunen selv ved, at personen er involveret i en retssag, og det er vel der, problemet er,« siger hun.
Spørger man Kalundborg Kommune, er det netop tilfældet. For hos direktør Søren Ole Sørensen vækker sagen også undren.
»Vi vidste ikke, at personen var tiltalt, og derfor har vi ikke reageret på det,« fortæller han.
Han forklarer, at det er en oplysning, som kommunen er afhængig af at få fra enten Anklagemyndigheden eller Kriminalforsorgen.
Tip os: Ved du noget om sagen, eller kender du til lignende sager? Kontakt B.T. på matu@bt.dk
Det er bare ikke sket i den sag, som B.T. har beskrevet. Her har Kalundborg Kommune godkendt op mod 140.000 kroner i støtte til den 36-årige syrer, der i august rejste ud af Danmark. Han mødte derfor aldrig op i retten to måneder senere, hvor han var tiltalt for et overfald på to 14-årige drenge. Her endte manden med at blive dømt til tre måneders fængsel og udvist med seks års indrejseforbud. Det er dog kun på papiret, at sagen har haft konsekvenser for ham, mener et af ofrenes mødre.
»Jeg ved, at min søn vil være mærket af det i lang tid, men her og nu har det ingen konsekvenser for overfaldsmanden,« siger hun.
Hos Kalundborg Kommune ærgrer man sig over, at godkendelsen af økonomisk støtte i sagen er sket uden de nødvendige oplysninger. Det er ikke noget, som de har oplevet før, men fremover vil jobcentret, der behandler støtten, ændre deres praksis.
»Hver gang vi skal kigge på ansøgninger om støtte, vil vi nu forsøge at få borgeren til at indhente sine oplysninger om straffesager,« siger Søren Ole Sørensen.
Asylchef hos Dansk Flygtningehjælp Eva Singer efterspørger generelt mere tydelige regler for, hvem der faktisk kan få godkendt støtten.
»Hvis man ikke selv oplyser, at man er tiltalt i en straffesag, og myndighederne heller ikke har gjort opmærksom på det, så er der intet, der forhindrer personen i at søge og få støtte,« siger hun og fortsætter:
»Reglerne for, hvem der kan modtage repatrieringsstøtte, kunne godt være mere tydelige. Jeg er selv i tvivl i denne her sag.«
Tidligere har medlem af Udlændinge- og Integrationsudvalget for Dansk Folkeparti Peter Skaarup sagt til B.T., at man først bør kunne få statsstøtten, når en potentiel straf er udstået. Det har ikke været tilfældet i denne sag, og det er kritisabelt, mener han.
»Jeg mener, at retsbevidstheden bliver krænket, hvis man giver støtte, allerede inden sagen er afsluttet,« siger han.
