En syrisk asylansøger er blevet udvist af Danmark og dømt til tre måneders fængsel for et voldeligt overfald på to 14-årige drenge.
Han har dog ikke modtaget sin straf. For to måneder inden rettens afgørelse i oktober rejste han frivilligt hjem til Syrien. Med økonomisk støtte fra staten.
»Det er en grotesk og uforståelig situation,« siger Karina, der er mor til en af drengene, som manden overfaldt en aften i marts.
Hendes søn blev slået, sparket og derefter tilbageholdt i den syriske mands bil under tvang.
Få minutter før havde de to drenge lavet dørfis på mandens adresse ved at ringe på og løbe væk med det samme.
Den handling fik asylansøgeren til at gå amok, og det fik drengene at føle, da han kort efter indhentede dem i sin bil.
På skadestuen blev det konstateret, at Karinas søn havde pådraget sig sår i venstre side af panden, på venstre kind samt ved tindingen. Den anden 14-årige blev slået i maven og måtte skrækslagen se til, mens hans ven i omkring 20 minutter var tilbageholdt inde i bilen.
Den 36-årige asylansøger blev tiltalt for volden i maj, men han mødte aldrig op i Retten i Holbæk, som i efteråret skulle tage stilling til anklagen mod ham. For i august var han allerede rejst hjem til Syrien, fremgår det af CPR-registret.
Sammen med sin kone og fire børn havde han boet i Kalundborg Kommune i knap fire år, inden han forlod Danmark.
I hjemkommunen søgte han om såkaldt repatriering – økonomisk støtte til at flytte tilbage til sit hjemland – og det blev godkendt, viser en aktindsigt. Og det forhold rammer Karinas retsfølelse.
For overfaldsmanden slipper både for sin straf og rejser samtidig ud af landet med økonomisk støtte, mens hendes søn har fået en erstatning på 610 kroner og stadig kæmper med mén efter overfaldet.
»Som forældre forsøger man at opdrage sine børn til at have tiltro til systemet, men det er svært at gøre i den her sag,« siger Karina.
B.T. kender ikke det eksakte beløb, som den 36-årige har fået i repatriering. Af en aktindsigt fra Kalundborg kommune, som B.T. er i besiddelse af, fremgår det at to syriske familier, begge med to voksne og fire børn, er flyttet til Syrien med økonomisk støtte i 2019. Derudover har kommunen godkendt repatriering til fire voksne, der er rejst til Bosnien-Hercegovina.
De har alle fået tildelt støtte for sammenlagt 1,6 millioner kroner.
Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet gives der op til 139.274 kroner pr. person over 18 år. Personer under 18 år får op til 42.476 kroner.
Har du kendskab til sagen, eller har du oplevet en lignende hændelse? Så hører B.T. gerne fra dig på matu@bt.dk
Medlem af Udlændinge- og Integrationsudvalget for Dansk Folkeparti Peter Skaarup mener ikke, at kriminalitet diskvalificerer en økonomisk håndsrækning til en flygtning, så vedkommende rejser hjem.
»Alt andet lige er repatriering det bedste for den enkelte, familien og det danske samfund,« siger Peter Skaarup.
Han understreger dog samtidig, at hvis det stod til ham, så havde den dømte først fået statsstøtten efter at have udstået sin straf.
»Jeg mener, at retsbevidstheden bliver krænket, hvis man giver støtte, allerede inden sagen er afsluttet,« siger han.
Sagen vækker også undren hos udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, der vil undersøge, om der er udfordringer med reglerne på området.
»En mand som ham har ingen plads i det danske samfund, og derfor glæder jeg mig over, at han er rejst hjem. Jeg kender ikke detaljerne i den konkrete sag, eller hvad baggrunden er for kommunens afgørelse. Men sagen lyder umiddelbart enormt underlig,« udtaler han.
Karina er ikke kvindens rigtige navn. Af hensyn til børnenes identitet er Karina anonym i denne artikel.
I aften klokken 19.30 fortæller de to forældrepar i sagen om hele deres oplevelse af forløbet.
B.T. har kontaktet den 36-årige syrer i sagen, men han er ikke vendt tilbage.
