Håbefulde fans spurtede i aftes mod Amager for at sikre sig en ekstraordinær oplevelse med popikonet Prince, der valgte at give surpricekoncert efter den udsolgte koncert i Forum.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Der var allerede kaoslignende tilstande på Amager, før koncerten i Forum overhovedet var overstået.

Der var 950 billetter til salg, og eftersom der var tale om først-til-mølle-billetter, opstod der hurtigt en lang kø ude foran Amager Bio, som Prince havde valgt som spillested til ekstrakoncerten.

- Der er fuldstændig pakket herude. Folk løber omkring og råber: Hvor er det?', fortalte bt.dk's udsendte Martin Sylvest kort før kl. 24.

De mange fans skabte også lange bilkøer på Amager, hvor ivrige fans parkerede på må og få for at komme så hurtigt hen til billetlugen som muligt,

- Der er hvertfald over 800 mennesker, måske endda tusind. Og selvom der er lidt masen og skubben i køen, så er stemningen alligevel glad og afventende, fortalte Martin Sylvest før koncerten, som var annonceret til at at gå i gang omkring midnat.

Men omkring kl. 02.00 var hovedpersonen endnu ikke mødt op, hvilket skabte stor frustration blandet de mange frysende fans.

Og da det så blev meddelt, at prisen pludselig var steget fra 300-500 kr., begyndte mange fans at vende næsen skuffet hjemad.

HAR DU BILLEDER FRA KONCERTERNE MED PRINCE? SEND DEM TIL BT.DK PÅ 1929@BT.DK ELLER LÆS MERE HER
- Der lød en del buh-råb, da en dørmand fortalte, at prisen var steget til 500 kroner. Det er åbenbart noget, som Prince selv har besluttet, fordi han nu vil give en hel koncert i stedet for kun at spille nogle numre, siger en udsendt medarbejder til eb.dk.

Koncerten begyndte angiveligt omkring kl 03.00, og Prince forlod først scenen kl. 05.00 torsdag morgen. Det er ikke første gang, at popikonet vælger at give ekstrakoncert i Danmark. Det er før sket på VEGA på Vesterbro, men denne gang har han altså valgt at flytte efterfesten til Amager. HAR DU BILLEDER FRA KONCERTERNE MED PRINCE? SEND DEM TIL BT.DK PÅ 1929@BT.DK ELLER LÆS MERE HER