Få uger før sin død vidnede den knivdræbte Jonas Thomsen Sekyere om årelangt sexmisbrug i familien.

Ganske kort tid før sin brutale død af knivstik på in stedet Bakken i Kødbyen i København var den nu myrdede jurastuderende Jonas Thomsen Sekyere, 21, i retten som vidne.

Det drejede sig om om en ubehagelig straffesag om årelangt sexmisbrug i hans nærmeste familie fra Ghana, som muligvis kan have givet ham fjender.

- Vi er bestemt opmærksomme på den omstændighed og kan ikke afvise, at der kan være en sammenhæng med hans død. I første omgang har vi dog valgt at koncentrere os om nogle andre hovedspor i efterforskningen, siger drabschef Jens Møller fra Københavns Politi til BT.

Jonas Tomsen Sekyere blev stukket ned af en foreløbig ukendt gerningsmand lørdag 17. november omkring kl. 04 ved toiletområdet på in stedet Bakken i Kødbyen i København.

Den 21-årige jurastuderende blev ramt af et enkelt, dødeligt knivstik i hjertet, men havde i første omgang kræfter til at vakle blødende fra gerningsstedet og ud til sine venner udenfor natklubben. De tilkaldte øjeblikkelig en ambulance og forsøgte at redde hans liv med førstehjælp, men forgæves. En time senere blev han erklæret død på Traumecentret på Rigshospitalet.

Årsagen til det tilsyneladende fuldstændigt umotiverede knivdrab på den velfungerende Jonas har hidtil været en gåde. Hverken hans familie, omgangskreds eller politiet har talt om, at den vellidte mønsterstudent skulle have nogle mulige fjender. Imidlertid kan BT afsløre, at Jonas kort før sin blodige død var indkaldt som vidne i en straffesag om seksuelt misbrug igennem flere år.

Læs hele historien i BT lørdag:
Jonas far: 'Jonas var et nøglevidne'
Advokat: 'Jonas havde fjender'