Man skal ikke kaste mange blikke på Hollywood-fruen Simone Levin for at ane, at hun ikke bare er født heldig. Både botox og brystimplantater har hjulpet det gode udseende på vej, men de kunstige bryster var tæt på at knække hendes karriere.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Simone Levin er en af de fire kvinder i TV3-serien 'Danske Hollywoodfruer', og her følger man hendes kamp for at bryde igennem som skuespiller i Los Angeles. Men en dag tog karrieren en uventet drejning.

- Til en audition blev jeg pludselig bedt om at tage toppen af. 'Det er vigtigt for filmen,' sagde de, så jeg tænkte 'op i røven' og gjorde, som de sagde. Det var jo 10.000 dollar for en uge, så jeg var smadderglad, husker Simone Levin, der har været til utallige audtions i sine 10 år i filmbyen Hollywood.

Chokeret


- Men pludselig kommer der en dame ud til mig efter prøvefilmningen og siger: - Ved du godt, hvad du har sagt ja til? og så viser hun mig et filmeksempel – med softporn! Jeg troede sgu, det var en rigtig skuespillerrolle, siger hun og gengiver chokket fra dengang med vidtåbne øjne og rystende stemme.

Og i samme øjeblik vidste hun, at hun var ved at sætte sit skuespillerry over styr.

- Hvis du først laver den slags, så kan du glemme at lave seriøse ting bagefter. Den slags begynderfejl begår jeg ikke – det er jeg for begavet til. Så jeg skyndte mig at takke nej til rollen.

Men Simone er godt klar over, at hendes købte DD-skål ikke har været noget 'godt parti' for hende.

- Jeg synes selv, at de var et hit, men folk syntes, at jeg var alt for meget. Først kom mine bryster ind ad døren, og så mig, griner hun.

Først da en ny agent gør hende opmærksom på, at hun ikke har en chance med det look, går hun med til at få lavet en brystreduktion.

- Jeg var måske lidt langsomt opfattende, haha. Men jeg fik taget implantaterne ud og fik i stedet en god C-skål. Jeg føler mig meget lettere nu, har ikke ondt i ryggen og har et helt andet liv nu. Og det bedste: Nu kommer rollerne, smiler hun.

Siger ikke nej til botox


Men den rynke-bekæmpende botox nægter hun at sige nej til. Også selv om hun må skjule de små, blå mærker langs tindingerne med makeup, da hun skal fotograferes.

- For film betyder det ALT, at man ser pissegodt ud. Og jeg ved, at jeg er nødt til at holde min krop ved lige på den måde, hvis jeg vil fortsætte med at have roller. Det føles så behageligt at få botox, det får mine muskler til at slappe af, og så spænder jeg ikke så meget og slipper for hovedpine, fortæller Simone begejstret.

I aftenens første afsnit er Simones læge dog alt andet end begejstret for at give hende mere botox. Se selv med i aften klokken 20.00 på TV3

ksv@bt.dk