Der var en blind passager med ved Stine Marthine Pedersen og Niels Pors bryllup.

Parret, som blev viet for et par måneder siden, venter barn. Det skriver de på Instagram.

Parret mødte hinanden i sæson 7 af TV 2s populære datingprogram 'Landmand søger kærlighed'.

Efter deltagelsen i programmet valgte de to glade landmænd at flytte sammen i Stine Marthines lejlighed i det nordjyske Aars, mens de renoverede et lille hus i Brørup i det sydlige Jylland, ikke langt fra Niels Pors' forældre.

Men desværre var det midt under coronapandemien, så det var svært for parret at komme på byggemarkedet for at finde materialer til renovationen. Ud over projektet med renovationen af boligen skal parret altså nu være forældre.

På Instagram fortæller Stine Marthine Pedersen, at hun fandt ud af det kort efter brylluppet, da hun i forbindelse med en gynækologisk undersøgelse var nødsaget til at have en negativ graviditetstest.

Testen tog hun halvsovende klokken 5 om morgenen, og til sin store overraskelse var den positiv.

'Jeg listede ud til Niels og fortalte ham det, hvortil han gryntede, rullede over på den anden side og sov videre. Sandheden er, at vi længe har ønsket os en graviditet og er ovenud lykkelige over det. Niels tager bare ikke så godt imod den slags nyheder så tidligt om morgenen,' skriver hun på det sociale medie.

Til B.T. udtaler Stine Marthine Pedersen, at de skam glæder sig, men ikke har så meget at sige om graviditeten endnu.

»Vi har det godt og har termin i det nye år, nærmere har vi ikke lyst til at komme det lige nu.«