Go' Morgen Danmark gjorde grin med Nordkorea, og nu kræver en repræsentant fra den nordkoreanske Korean Friendship Association en undskyldning. Ellers går det udover stationens reportere.

I torsdags viste morgenværterne i Go' Morgen Danmark klip fra Nordkorea, hvor man så befolkningens voldsomme reaktion på at miste deres leder. Nordkoreanerne græd - og de danske værter grinede.

Nu er morgenprogrammet faldet i unåde Korean Friendship Association (KFA) - en nordkoreansk støtteforening. Redaktionen fra en person, der kalder sig repræsentant for foreningen, modtaget et brev, hvor der kræves en undskyldning inden for 48 timer.

- I gjorde det nordkoreanske sprog til grin, stod der blandt andet i brevet, som værterne Lisbeth Østergaard, Morten Resen og Peter Tanev læste op i fællesskab onsdag.

Ellers vil miseren blive husket 'i al evighed'. Og det bliver ikke godt for TV2 Danmark, i tilfælde af at stationen sender reportere til landet. De vil i så fald ikke kunne få indrejsevisum, som repræsentanten skriver.

- Det er rigtigt, at vi har modtaget et brev fra foreningen, men vi ønsker ikke at sige mere, end vi har sagt i programmet, siger morgenværten Lisbeth Østergaard til bt.dk

Anders Breinholt bragte i går et interview med talsmanden fra KFA, LF (navn sløret af red.), der hævder, at have direkte forbindelser til Nordkoreas hovedstad, Pyongyang.

På Go' Morgen Danmarks Facebook-side er værternes spørg også faldet en bruger for brystet.

- Synes, det er helt ok at vise klip fra Nordkorea om, hvordan befolkningen reagerer, når deres leder dør... Men ikke ok at sidde og grine af den måde, de reagerer (græder) på. Vi ved alle, at det er skuespil, men har de mennesker et andet alternativ til at medvirke? Alternativet vil nok være en meget hård straf for at gå systemet imod ved at sige nej, skriver brugeren.

Se klippet her fra Go' Morgen Danmark her.