Martin brygmann hiver hit ud af maskinen på kommando
Hvad har du gang i lige nu?
- Jeg skriver sange. Og så er jeg på vej i form. Jeg er begyndt at få lidt mave, og når man er forholdsvis tynd som jeg, så fremstår den ret tydeligt. Havregryn med Frosties og O’boy (kakaopulver, red.) er lagt på hylden nu. Jeg tror faktisk, jeg bliver bedre til at skrive musik, når jeg kommer i form.
Hvornår arbejder du bedst?
- Jeg sidder jo ved et instrument og komponerer, så ofte tager jeg guitaren med til stranden. Men når jeg så skal komponere ved et klaver, så har vi balladen. Der burde være sådan nogle komponistskove, hvor man satte klaverer ud... Ej, det ville måske ikke fungere...
Du har netop udgivet et 'greatest hits-album', hvorfra »Vent på mig« blev erklæret det største radiohit i 15 år. Er du en hitmaskine?
- Ja, ærligt talt. Jeg har skevet mange hit, som aldrig blev hit, fordi de ikke blev spillet i radioen. Og det kræves der ligesom af et hit. I går lykkedes jeg med en sang, hvor hitnålen røg helt op i det røde felt, men hvis Rasmus Heide (instruktør, red.), som jeg har lavet den for, ikke kan lide den, så har jeg alligevel lavet et godt nummer. Jeg er perfektionist. Jeg ved, at det er godt, det jeg laver.
Savner du tiden med ’Det brune punktum’?
- Jeg savner ikke selve konstellationen. Det har jeg rigeligt af oppe i hovedet – det hjalp sådan set ikke, at vi var flere om det. Men det var en fantastisk tid. Det var i den tid, jeg gjorde den meget væsentlige opdagelse, at jeg kunne komponere. I dag er mine yngste børn begyndt at synge med på mine sange...’pølser og tis’. Det er ret sjovt. De to ældste syntes bare, det var klamt, da de fandt ud af, hvad vi egentlig sang.
Løber din kreative kilde nogensinde tør?
- Nej, for jeg er på ingen måde arbejdsnarkoman, jeg er mere til at tusse rundt i haven, som jeg gør nu. Jeg skal fortælle mig selv, at nu skal jeg være kreativ. Når jeg er i den kreative fase, har jeg tunnelsyn. Hvis mit barn siger et eller andet, så hører jeg det ikke. Jeg stirrer bare tilbage med glasøjne. Det er meget belastende – kunne jeg forestille mig.
Brygmann afbryder interviewet for en stund, mens han samler en lort op fra sin plæne med en Weber-grilltang. Måske er det naboens hund, måske en ræv. Han er lidt usikker på afsenderen.
Er du inde i tunnelen nu?
- Ja, men jeg kan godt snakke med dig. Jeg er on/off på tunnelen. Når børnene kommer hjem, så skal jeg jo være der for dem. De kan ikke være tjent med en far, der er inde i en tunnel.
Hvad drømmer du om at komponere en dag?
- Popmusik! Jeg drømmer ikke om at lave en symfoni en dag, men popmusik går lige i hjertet på mig. Jeg har netop opdaget, hvor meget Michael Jackson har inspireret min musik. Da ’Off the Wall’ kom, var jeg kæmpefan. Jeg gik i smækbukser på Det fri gymnasium med pibe i munden og partisantørklæde og sang med min fistelstemme. Jeg var så irriterende.
Hvad så nu, har du noget i baglommen?
- Jaa... Et plekter. Skal jeg grave videre? Jeg må faktisk ikke snakke om det, men der er noget under opsejling...
