Normalt trækker hårgrænsen sig tilbage med alderen, men hos Silvio Berlusconi vandrer håret den modsatte vej.

Der er sket meget, siden Italiens premierminister Silvio Berlusconi blev fotograferet under en EU-tale i 2002 (billede nummer 3). Der er f.eks. kommet markant mere hår til på ministerens hoved.

ITALY-POLITICS-JUSTICE-BERLUSCONI-SEX

Og det er ikke første gang, Berlusconi kommer i fokus for sit hår. Tilbage i 2003 prydede Berlusconi forsiden af det italienske nyhedsmagasinet Panorama - som i øvrigt er del af premierministerens eget medieimperie - men væk var den skaldede isse. I bytte havde Berlusconi fået tyndt tæppe af mørkt hår.  

Der blev dengang spekuleret i, om billedmanipulationen skyldtes en journalist, som ikke mente issen klædte magasinet, om vedkommende blot var svært glad for landets leder - eller om det var en ordre fra 'chefen' selv.

Men selvom Berlusconi - efter billederne at dømme - er sluppet for de høje tindinger med alderen, så titter der stadig historier frem a la 'Hvor er håret, Berlusconi?' For i perioder er det slet og ret forsvundet fra issens overflade igen.

Siden er der blev gættet på, at den forfængelige premierminster anvender en særlig, silikonebaseret spray for at mane hår frem - eller pletvis maler hår på hovedet. Bedøm selv.