Lyt til artiklen

Moderen til den amerikanske skuespiller Kirsten Stewart - kendt fra Twilight - gav det perfekte svar til den engelske avis The Sunday Mirror, da de spurgte hende til rygterne om, at Kirsten Stewart var blevet kærester med sin kvindelige assistent Alicia Cargile.

Ifølge The Independent gav moderen, Jules Stewart, dette svar:

»Hvad er der, som ikke er til at acceptere, bare fordi hun nu har en pige-kæreste? Hun er glad. Hun er min datter. Jeg er bare hendes mor, så hun ved, jeg vil acceptere hendes valg. Jeg har mødt hendes nye kæreste, og jeg kan lide hende. Hvad er ikke til at acceptere? Hun er en dejlig pige.«

Jules Stewart fortsatte herefter:

»Jeg synes, mennesker skal være frie til at elske, hvem de ønsker. Jeg accepterer at min datter elsker kvinder og mænd. I min verden er det ok at være den, man er. Vi vælger alle selv vores venner, så vi skal også frit kunne vælge vores kærester. Folk må gøre som de synes, så længe de ikke skader andre eller bryder loven. Jeg har homoseksuelle venner og familiemedlemmer, jeg accepterer mennesker, vi er alle frie til at vælge, hvem vi ønsker at elske.«

»Godt sagt,« slutter The Independent med at skrive.