Pytlicks piger vender tilbage til hjemmebanen fra EM i 2010

Håndboldkvinderne skal spille deres OL-kvalifikationskampe i slutningen af maj i Gigantium i Aalborg.

Dermed vender landstræner Jan Pytlick og hans trup tilbage til den hal, hvor man havde så stor succes ved EM i 2010.

Den 25. maj spiller det danske hold mod Tunesien, dagen efter mod Den Dominikanske Republik, og søndag den 27. maj sluttes mod Rusland.

De to bedste hold kvalificerer sig til OL i London senere på sommeren.