Danskerne har penge på kontoen som aldrig før, men samtidig har færre danskere et mål om at investere sammenlignet med vores nordiske naboer, viser en ny undersøgelse.
Hos Nordea råber man vagt i gevær. Den nordiske storbank står bag undersøgelsen, som er foretaget i efteråret og omfatter 4.000 adspurgte på tværs af de nordiske lande.
Danskerne risikerer nemlig at gå glip af afkast og kan få sværere ved at spare op.
Desuden er man hos banken ærgerlig over, at flere ikke tager stilling til, hvordan de kan fremtidssikre deres økonomi. Det fortæller Kerstin Lysholm, der er chef for investeringsprodukter i Nordea.
»Det ærgrer os, at der ikke er flere, som aktivt tager stilling til, hvordan de fremtidssikrer deres økonomi på den bedst mulige måde,« siger hun.
Herhjemme har 14 pct. af danskerne et mål om at investere, mens tallet i de øvrige nordiske lande ligger på minimum 20 pct., viser Nordeas undersøgelse.
De seneste år har budt på den største stigning i forbrugerpriserne i mere end 35 år, og netop den høje inflation kan godt have haft indflydelse på, hvor villige danskerne har været til at investere deres penge, lyder det fra Kerstin Lysholm.
»I Danmark ses investering fortsat som et nice to have, og er derfor noget af det, som kan barberes fra, når økonomien presser.«
Det er dog ikke hele forklaringen, mener investeringschefen.
»Samtidig tror jeg ikke, at det er den altforklarende faktor, givet at de andre nordiske lande også har oplevet en højere inflation og stadigvæk udtrykker et højere mål om at investere.«
Den høje inflation er kæmpet ned ved hjælp af højere renter. Det betyder også, at landets banker har hævet renten på indlån.
Alligevel går man glip af afkast, hvis man blot parkere sine penge på en konto med positiv rente, mener Kerstin Lysholm.
»Det er dog vigtigt at udnytte ens reelle risikokapacitet på lang sigt, da man ellers giver afkald på højere afkast, og det kan blive til rigtig mange penge over tid. Ved at investere kan man altså skabe højere afkast på lang sigt, og kan derved nå ens opsparingsmål hurtigere plus sikre ens fremtidige købekraft.«
Jeres undersøgelse viser, at danskerne er gode til at spare op. Har den finansielle sektor været for dårlig til at kommunikere fordelene ved at investere ud til den brede befolkning?
»Det synes jeg ikke. Til gengæld kan det være nemmere at forholde sig til et fast forventet afkast på 3 pct., som man for eksempel nu kan få via en fastrentekonto end at forholde sig til svingende investeringsmarkeder uden garanti for et bestemt afkast. Efter en længere periode med meget lave og endda negative renter i banken, føler danskerne muligvis ikke et pres for at flytte penge over til investeringer på samme måde,« forklarer Kerstin Lysholm.
Kerstin Lysholm forstår godt, at det kan virke usikkert at investere sine penge, hvis man ingen erfaringer med det har. For at komme i gang, mener hun, at flere bør benytte sig af en såkaldt månedsopsparing.
En månedsopsparing tilbydes efterhånden af flere banker, og er et produkt, hvor der hver måned automatisk handles for et bestemt beløb i de fonde, kunden selv har udvalgt.
»Her er en månedsopsparing i fonde en forsigtig og enkel måde at få lagt noget til side hver måned og på en måde, hvor risikoen er spredt, så ens opsparing er godt rustet til udsving på markederne. Det tror jeg er én måde at øge danskernes appetit på at investere,« siger hun.
Hos Nordea anbefaler man, at man har penge stående på sin opsparing svarende til tre måneders løn efter skat til uforudsete udgifter, og har en tidshorisont på over 3 år, før man kaster sig over at investere sine penge. Har man andre opsparingsmål på den korte bane, for eksempel en konfirmation, bør man putte pengene på en konto, der giver rente.
