Mino Raiolas pludselige dødsfald har påvirket hans klienter hårdt.

Den karismatiske agent havde et par af de helt store navne i stalden, som Paul Pogba og Zlatan Ibrahimovic, men en af de nye stjerneskud var Matthijs de Ligt.

Juventus-forsvareren nåede dog at opbygge et tæt forhold til Raiola, som han kalder sin bedste ven.

'Kære Mino. Jeg er ærligt talt ikke klar til at skrive denne besked, og det bliver jeg nok aldrig,' indleder han sit lange skriv på Instagram.

'Jeg troede, du var skør, da du fortalte om alle de ting, du havde planlagt, men du havde altid ret i sidste ende. Du vidste, hvordan verden virkede. Intet er umuligt, og det viste du hele verden.'

'Du og dit team kæmpede for spillerne, og det var derfor, du var så elsket af dem alle. Som du sagde: De er mine sønner, min familie.'

'Nu er det tid til at bytte roller. Du har gjort alt for os, og nu er det tid til, at vi gør alt for dem, som du elskede højest, din familie. jeg lover dig, at vi vil tage os af alt det, som du elskede - som dine sønner'.

'Mino, jeg vil savne alt ved dig.'

Foto: FILIPPO MONTEFORTE
Vis mere

De Ligts transfer fra Ajax til Juventus var blandt Raiolas største handler i karrieren, og det trak også op til, at hollænderen kunne være på vej videre denne sommer.

Raiola talte i hvert fald varmt om de største klubber i verden, når det handlede om den 22-åriges næste destination.