En person er blevet dræbt foran Tottenham Hotspur Stadium inden Spurs' Premier League-kamp mod Nottingham Forest.

Det bekræfter Tottenham på 'X'.

»Efter en episode, hvor et individ har mistet livet, gør vi alt for at imødekomme den igangværende politiefterforskning, som har den største vigtighed,« skriver klubben på sin X-profil.

De skriver desuden, at kampen som udgangspunkt bliver afviklet efter planen.

»Som tingene er, afvikles eftermiddagens opgør mod Nottingham Forest som planlagt. (...) Vi opdaterer fansene , så snart vi kan og beder fansene om at være tålmodige. Vores tanker er hos offerets familie og alle de påvirkede,« oplyser de yderligere.

Dødsårsagen er stadig uklar, men det engelske politi bekræfter overfor The Independent, at man efterforsker døden som en dræbssag og skriver, at offeret er blevet stukket ned.

Politiet fortæller til det engelske medie, at læger ankom til gerningsstedet lige før klokken 6 i morges og forsøgte at genoplive manden, men at han døde på stedet.

Ordensmagten mener desuden at vide, hvem manden er og arbejder på at få informeret hans nærmeste.

Der er endnu ikke foretaget nogen anholdelser i sagen.