FC Midtjylland vågnede alt for sent op i hjemmekampen mod FC Nordsjælland og tabte fortjent 2-3.

Dermed tabte midtjyderne et meget vigtigt skridt i guldkampen.

Hvilken midtjysk nedsmeltning! I ly af det store københavner-opgør havde FC Midtjylland masser af ro til at løse hjemmeopgaven mod FC Nordsjælland, der kom med et tungt pokalnederlag i benene. Men Thomas Thomasbergs mænd kunne slet ikke ramme det niveau, der har gjort dem en del af guldkampen.

Der var faktisk decideret pinligt, hvad midtjyderne kom med i de første 60 minutter- og pibekoncerten ved FC Nordsjællands 0-3-scoring var ikke til at tage fejl af.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vis mere

Mads Bech Sørensen har en kæmpe aktie i, at FC Midtjylland inden dagens opgør var Superligaens klart mest formstærke mandskab. Men den langhårede midtstopper skal nok hurtigt glemme denne mandag den. 1. april. 

For han sejlede rundt som en svensker i Nyhavn - og 0-2-målet var udelukkende på hans kappe, da han med en håbløs tværpasning fik spillet FC Nordsjællands Ibrahim Osman i himlen. Den var grum.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vis mere

Jamen - FC Nordsjælland var selvfølgelig lykkelige over den uventede gevinst på Heden. Deres lykke blev dog nok overgået af følelsen hos Brøndbys fans, der ikke kunne have drømt om en bedre søndag. 

Men nordsjællænderne har pludselig pustet liv i deres sæson. Der er 'kun' fem point op til bronzen nu - og alle ved jo, hvad der sker med det mandskab, når det får lidt momentum.

FC Midtjylland skal nu ud og finde de tabte point - og er nærmest pisket til sejr i næste weekend i Aarhus.

FC Midtjylland møder FC Nordsjælland i Superligaen i Herning mandag den 1. april 2024.
FC Midtjylland møder FC Nordsjælland i Superligaen i Herning mandag den 1. april 2024. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vis mere