En mulig svindelsag har ramt en af en af landets mest populære madleverings-tjenester.

Foodora, der tidligere hed Hungry, har fyret en medarbejder for svindel og meldt vedkommende til politiet.

Det skriver TV2 Østjylland.

Den tidligere medarbejder mistænkes for både at have svindlet Foodora og virksomhedens samarbejdspartnere.

»Vi har holdt alle interessenter skadefri. Vi har erstattet det, vores samarbejdspartnere har mistet,« siger Foodoras HR-chef Flemming Nyebølle til TV2 Østjylland.

Så længe sagen kører ved Østjyllands Politi, ønsker Flemming Nyebølle ikke at oplyse yderligere om sagen.

Han ønsker heller ikke at belyse nærmere, hvordan svindlen er blevet opdaget.

Dog understreger han, at Foodora ikke har fejl i sine interne systemer.

Hungry.dk blev i efteråret 2021 solgt for 250 millioner kroner til det globale udbringningsselskab Delivery Hero, der året efter ændrede navn til Foodora.

Selskabet bringer udover i Danmark også mad ud i Norge, Sverige og Finland.