Regeringen har præsenteret sit udspil til en omlægning af afgiften for benzinbiler, dieselbiler og elbiler. Det har efterladt de fleste partier på Christiansborg i en tilstand af himmelvendte øjne og hovedrysten.

VLAK-regeringen havde en målsætning om en million grønne biler i 2030. Det samme har Klimarådet. Ingeniørforeningen har et fuldt finansieret forslag, der vil kunne føre til 1,3 mio. grønne biler. Eldrup-kommissionen skruede ambitionerne ned til 750.000 grønne biler for at være realistiske, men det var ikke nok for regeringen, som vil helt ned på 500.000 grønne biler i 2030. Faktisk vil regeringens eget udspil føre til flere benzin- og dieselbiler i 2030.

Det er selvfølgelig et helt fair politisk ønske at sikre, at den lille familie, den enlige mor eller pensionistparret, som bor, så man ikke kan undvære en bil (eller to), fortsat skal have råd til den. Det er en bunden politisk opgave at løse den problematik. Socialdemokratiet virker dog så opsat på den del af opgaven, at det lige nu er regeringen selv, der står mest i vejen for den grønne omstilling af bilparken.

Man skulle desuden mene, at det ville være bedst, hvis både sosu-assistenten og direktøren skiftede til en grøn bil. Men i regeringens udspil er der forskel på grønne biler. En lille grøn er bedre end en stor. Tidligere transportminister Ole Birk Olesen (LA) tweetede tordsag dette regnestykke: 'I dag: Tesla Model S er 240.000 dyrere end Audi A6. Næste år: Model S er 485.000 dyrere end A6'. Så selv om afgiften sænkes også på store elbiler, så bliver prisforskellen altså større på den grønne og den almindelige direktørbil.

Danmark skal, ifølge regeringens udspil, være en nation af UP’er og Clio’er – ikke af lækre Teslaer.

Enhver debat om omlægning af bilafgifter de seneste 20 år er startet med ideen om, at biler med god grøn profil og høj sikkerhed skal være billigere. Det har været ud fra devisen, at man skal beskatte det, man vil have mindre af, og lette afgiften for det, man vil have mere af. Men når politikerne ser listen over, at biler over 400.000 kroner så også vil blive billigere, slår de bremsen i. I jantelovens land er de bange for at forsvare, at en BMW X3 bliver billigere.

Og det hele skal betales. Man kan ikke lave den store grønne omlægning af bilparken uden at finde penge – mange penge. Der er næppe nogen vej uden om roadprincing eller andre beskatningsformer, som flytter sig fra købet af bilen til forbruget af bilen. Her løber man igen ind i problemer, for det vil samtidig være en slags skat på mobilitet for medarbejdere, services og varer, som man gerne vil have mere af.

Det er bestemt ikke nogen nem problemstilling, regeringen skal løse, men der er ret bred enighed om, at ambitionsniveauet simpelthen er for lavt. Ikke mindst blandt regeringens egne støttepartier. Så hvad gør en regering, som vandt et klimavalg, men hvis egne vælgere er glade for den bil, de har? Den fedtspiller og lader sig trække mere ambitiøse i forhandlingerne.

Men der er en overhængende fare for, at det ender med, at alle bliver utilfredse.

Ugens skruebold

Magisterforeningen og Ældre Sagen har i fællesskab meldt sig på banen i forhold til Arne-reformen – og det med en skruebold. Ældre Sagen er blandt Danmarks mest magtfulde lobbyorganisationer, så når direktør Bjarne Hastrup ønsker at styrke Løkke-regeringens seniorpension frem for at gennemføre Arne-reformen, fordi han er bekymret for 'retfærdighedsfølelsen', så bliver der lyttet på Christiansborg. Dansk Folkeparti var da også hurtige til at melde sig klar på at vælge den vej. Og dermed ser forhandlingerne om den – for regeringen – afgørende reform ud til at blive langstrakte og besværlige.

Ugens V-klassiker:

Den fungerende formand for Venstre, Inger Støjberg, fik sat ild i sexismedebatten i denne uge med en melding om, at det er gået for vidt, hvis man ikke længere kan give en kompliment. Det står noget i kontrast til formanden Ellemann-Jensens opdatering på Instagram om emnet, hvor han netop advarer imod, at man drejer debatten hen på alle mulige andre ting end det væsentlige. Og blandt alle de mulige andre ting, han nævner, er, »om man nu ikke kan give en kompliment længere«. Men ifølge gruppeformand Karsten Lauritzen er al snak om uenighed i Venstre en storm i et glas vand. Det er efterhånden en V-klassiker: Formanden siger noget liberalt, næstformanden flytter positionen mod højre. Og på forunderlig vis tror de selv på, at de har været enige hele tiden.

Ugens værdipolitiske:

Berlingske har fredag dokumenteret, hvordan en imam i Odense arbejder med en sharia-skilsmissekontrakt, hvor kvinder skal skrive under på en række forhold, der kan føre til, at de mister deres børn, blandt andet hvis kvinderne opfører sig på en måde, der krænker familiens ære. Det har selvsagt fået de fleste politikere op i det røde felt. Det interessante bliver, om det bliver ved retorikken, eller om der kommer nye politiske forslag på bordet.