Lad os først slå fast: Det er fuldstændig legitimt at være lodret uenig i Dansk Folkepartis politik. Politik og demokrati handler om brydninger, uenigheder og konflikter, for ellers kunne vi lige så godt have enevælde. Derfor er det forståeligt, at den radikale leder, Morten Østergaard, taler dunder mod Dansk Folkepartis og for den sags skyld andre partiers stramme udlændingepolitik. Men her stopper forståelsen også herfra.

Det er simpelthen arrogant og en hån mod vælgerne at nægte at pege på en regering, der ønsker at lave politiske aftaler med Dansk Folkeparti. Morten Østergaard malede sig endnu en tak ind i et hjørne – hvor man ellers skulle tro, der ikke var plads til at komme længere ind – da han meldte ud, at Mette Frederiksen skulle skrive under på en kontrakt, hvor hun gør sig uafhængig af Dansk Folkepartis udlændingepolitik, hvis han skal pege på hende som statsminister. En politik, som et stort flertal af danskerne bakker op om.

Men hallo, Morten Østergaard. Vi lever altså i et demokrati og har et samarbejdende folkestyre, der indgår aftaler og forlig på kryds og tværs. Derfor virker det absurd at begynde at stille krav om, at man ikke må samarbejde med bestemte partier. I har selv en historie som kongemagere, hvor I har brystet jer af at kunne samarbejde til alle sider af Folketingssalen. Det er I i øvrigt ved at smide over bord. Men det må vel stå Socialdemokratiet og for den sags skyld Venstre frit for at indgå aftaler med Dansk Folkeparti om udlændingepolitik og De Radikale om klima- og miljøpolitik, når vælgerne har talt.

Den socialdemokratiske veteran Ritt Bjerregaard siger det rigtig godt her i B.T.:

»De Radikales styrke har normalt været, at de har kunnet forhandle i de situationer, der opstod. Men Østergaard har låst sig selv mere og mere fast.«

Man kan stille sig selv spørgsmålet, om Morten Østergaard, efter han har måttet vinke farvel til en ministertaburet, i virkeligheden bare forsøger at få en masse taletid. Når stemmerne er talt op, bliver Østergaard jo nødt til at pege på nogen. Og ingen regering kommer til at gøre sig hundrede procent fri af DF.

Kan du huske, hvordan det gik, da Marianne Jelved stillede ultimative krav, Morten Østergaard?