Integrationsminister Inger Støjberg (V) forklarer efter mange ugers tavshed nu til B.T., at sagerne om 13-årige Mint og de mange andre udviste børn efter al sandsynlighed ikke bliver genoptaget.
Dermed tyder det på, at de udviste børn ikke kan vende tilbage til Danmark.
»Jeg må ikke sagsbehandle på de her enkeltsager. Sådan er loven. Jeg kan sagtens forstå, at man gerne vil være sammen med sin stedfar i Danmark, og at man har et udtrykt ønske om familiesammenføring« forklarer Inger Støjberg og fortsætter:
»Men hvis der sker ændringer af reglerne, så vil det gælde fremadrettet,« siger hun.
Det betyder, at såfremt Inger Støjberg og Folketinget stemmer for en lovændring, der vil betyde, at andre børn i Mints situation fremover vil kunne blive i Danmark, så vil det ikke gælde for de sager, hvor der allerede er truffet en afgørelse.
Herunder Mints sag og de mange andre, som B.T. har beskrevet.
Forældrene i de mange sager forklarer, at de nærmest ingen vejledning om reglerne har fået, i forbindelse med hvor hurtigt man skulle have sine børn med til Danmark.
Det får Inger Støjberg til at sige, at den information, som man giver familierne, skal forbedres. Det får dog heller ikke betydning for de børn, som allerede er ramt af den danske lovgivning.
Vil det så betyde, at Mints sag og de andre sager kan tages op igen?
»Nej, det tror jeg ikke, at man sådan umiddelbart gør,« siger ministeren.
13-årige Mint kom til Danmark for mere end et år siden for at bo sammen med sin mor og danske Frank Thøgersen, som havde giftet sig med hendes mor.
Mint er faldet godt til i Danmark. Hun har lært at tale sproget så godt, at hun kan gå i 7. klasse på en dansk skole, hun har fået venner og veninder og spiller fodbold i en lokal fodboldklub.
Alligevel har Mint fået at vide, at hun ikke kan blive i Danmark med sin mor. Hun skal udvises. Hun kan ikke integreres, mener de danske myndigheder.
Mint er ikke den eneste. B.T. har beskrevet mange andre børn som hende. I Flensborg sidder mindst 35 familier, der er flygtet ud af Danmark for at undgå, at deres barn blev udvist. Der sidder også flere familier i Malmø.
Inger Støjberg siger nu, at hun gerne vil kigge på den danske lovgivning, og såfremt at loven kan ændres, så afviser hun det ikke. Hun forklarer dog, at det helt overordnede mål med loven var at forhindre, at herboende indvandrere helt bevidst ventede meget længe med at få deres børn til Danmark.
I stedet gik børnene på koranskoler i deres hjemlande og kom først hertil i en meget sen alder.
»Vi kigger på reglerne, men vi vil under ingen omstændigheder tillade, at man bevidst lader sine børn gå på koranskole og forhindrer, at de kan integreres i det danske samfund. Derfor kan jeg ikke garantere, at de eksisterende regler bliver ændret,« siger Inger Støjberg og fortsætter:
»Barnet skal med hurtigst muligt. Det er vigtigt, at vi vejleder familierne godt nok. Og det er der noget, der tyder på, at vi ikke har været gode nok til,« siger Inger Støjberg.
Der sidder 35 familier i Flensborg med udviste børn. Der sidder familier i Malmø, og vi har skrevet om Mint og flere andre lignende sager. Skyldes det ikke, at loven rammer skævt?
»Eller også har vi ikke været gode nok til at vejlede korrekt om reglerne. Det er så det, jeg siger, at vi skal gøre anderledes nu.«
I 2016 blev Danmark pålagt af EU-domstolen at fjerne den såkaldte to-års grænse, som betød, at såfremt man fik sit barn til Danmark inden for to år, så skulle barnet ikke integrationsvurderes individuelt. I dag er det sådan, at alle børn over otte år skal integrationsvurderes.
Hvordan kan man se på et otteårigt barn, om de kan integreres i Danmark?
»Der bliver jo foretaget en individuel gennemgang af alle sager - og det er den måde, som man altid afgør udlændingesager på. Også disse.«
Men familierne siger jo, at deres børn ikke har mødt en sagsbehandler. Er det korrekt, at de ikke har det?
»Ja, lige så vel som man ikke gør i andre udlændingesager.«
Hvorfor skal de ikke møde en sagsbehandler? De er helt ned til otte år gamle?
»Fordi sådan er traditionen. Sådan er reglerne inden for udlændingepolitik, medmindre det er en asylsag, hvor man skal se på, om man er forfulgt, så bliver det afgjort ved en individuel gennemgang af alle sager og efter min mening meget gennemgribende gennemgang.«
Men de er helt ned til otte år gamle. Det er en meget lav alder. Er det en af de regler, som der skal ændres på?
»Nej, det tænker jeg bestemt ikke, at der skal ændres på.«
Hvorfor ikke?
»Fordi det her handler om, at hvis man vil have sit barn med, så skal man tage sit barn med. Jeg må ærligt indrømme, at jeg synes, det er mærkeligt at lade sit barn blive i Thailand i fem eller syv år, inden man så vælger at familiesammenføre til Danmark.«
Når børnene vurderes, så ser man slet ikke på, hvad de har opnået, mens de har været i Danmark. For eksempel så ser man ikke på, at Mint har lært dansk, og at hendes skole udtaler sig pænt om hende. Hvorfor tæller de ting ikke med? Er det ikke en fjollet praksis?
»Jeg må ikke udtale mig i de konkrete sager. Når det er sagt, så kan det godt være sådan, at de kan medtage udtalelser fra skoler og andre udtalelser fra andre omkring de her børn.«
Vi har tidligere talt med sekretariatschef Michael Lohmann Kjærgaard i Udlændingenævnet. Han siger, 'man bedømmer integrationspotentiale fremadrettet. Det tæller som udgangspunkt ikke med i en bedømmelse, hverken positivt eller negativt, hvis en ansøger har boet i Danmark i et stykke tid og eksempelvis har gået i skole og lært dansk sprog, når barnet ikke har en opholdstilladelse'. Burde det ikke tælle med?
»Ja, men de her sager bliver afgjort efter et objektivt grundlag. Det kan godt tælle med, hvad skolen siger. Det er ikke sådan, at det nødvendigvis gør det, men det kan tælle med,« siger Inger Støjberg.
Mints mor og danske stedfar ville gerne se, om forholdet kunne holde, inden de fik Mint hertil. Baems forældre kunne ikke få underskrevet de papirer, som ville give Baems mor fuld forældremyndighed. Kan der ikke være gode grunde til, at man ikke får børnene med op med det samme?
»Igen må jeg sige, at jeg ikke kan gå ind i enkeltsager.«
Nej, men det her er jo generel praksis.
»Jeg må bare sige, at det undrer mig meget, at man ikke hurtigere vurderer, om man vil blive i Danmark og få sine børn herop hurtigst muligt,« siger Inger Støjberg.
